Skip to content +1000 tilfredse kunder
Priser fra 6900 inkl. moms
Specialister i etrums ventilation
Ofte 3-6 dages installationstid
Skip to content 
Estimeret læsetid: 12 minutter
Søger du efter fugtspærre kælder, har du sandsynligvis allerede tegn på et fugtproblem: mørke områder, afskallet puds, kælderlugt, kondens eller måske skimmel. Her er det vigtigt at finde årsagen, før du vælger løsning. En fugtspærre kan stoppe fugt fra jord og fundament, mens ventilation håndterer fugten i kælderens luft.
Vi anbefaler derfor at betragte fugtsikring og ventilation som to forskellige, men ofte supplerende indsatser. Har kælderen brug for bedre luftskifte, hjælper vi hos Balling Ventilation med at finde og installere en løsning, der passer til kælderen og den eksisterende konstruktion.
En fugtig kælder kan have flere årsager. Det afgørende spørgsmål er, om fugten kommer gennem konstruktionen eller primært ophobes i kælderluften. De to problemer kræver ikke nødvendigvis samme løsning.
Kældervægge kan eksempelvis suge fugt op fra fundamentet, hvis fugtspærren mellem fundament og væg mangler eller er utilstrækkelig. Indtrængende vand og grundfugt kan også nødvendiggøre udvendig fugtsikring, dræn eller en ny gulvkonstruktion med fugtspærre.
En fugtspærre mellem fundament og kældervæg kan etableres med murpap indlagt i en fuge mellem murstenene. En anden metode er metalplader, som presses ind i fugerne i korte sektioner med overlap.
Er kældergulvet problemet, er en omfattende metode at grave ud, lægge drænplader og fugtspærre og derefter støbe et nyt kældergulv med mindst cirka 8 cm beton. Det er byggeteknisk fugtsikring og skal ikke forveksles med ventilation.
Ventilation kan nemlig ikke standse vand, som trænger gennem en konstruktion. Omvendt løser en ny fugtspærre ikke nødvendigvis problemer med høj luftfugtighed, kondens eller utilstrækkeligt luftskifte.
Fugt viser sig ikke altid som synligt vand. Vi ser på den samlede problemstilling, fordi symptomerne kan fortælle noget om, hvilken indsats der er nødvendig.
Afskallet puds og salpeterudtræk kan følge af længerevarende fugtpåvirkning. Over tid kan fugt desuden medvirke til nedbrydning af murværk og beton samt korrosion af armering.
Høj luftfugtighed påvirker også det, du opbevarer i kælderen. Papir, tekstiler og træ kan optage fugt og blive udsat for lugt og skimmel. Derfor er lufttætte opbevaringsbokse og afstand mellem opbevarede genstande og ydervægge relevante forholdsregler i fugtige kældre.
Ved vedvarende høj fugtighed og kolde overflader stiger risikoen for skimmel på blandt andet vægge, inventar og tekstiler. Tætte overflader som plastmaling og vinylgulve kan samtidig hindre udtørring og bidrage til, at fugten ophobes.
Derfor anbefaler vi ikke at behandle symptomerne alene. Før ventilation vælges som løsning, bør det afklares, om der også er et konstruktionsproblem, som kræver dræn, tætning eller fugtspærre.
En kælder kan være fugtig, selv når der ikke trænger vand direkte gennem gulv eller vægge. Sommerkondens er et klassisk eksempel.
Varm sommerluft kan indeholde meget fugt. Når den varme, fugtige luft kommer ned i en kølig kælder og møder kolde overflader, kan der dannes kondens. Derfor kan det faktisk forværre fugtproblemet at holde vinduerne åbne på de forkerte tidspunkter.
Ved manuel udluftning om sommeren bør kælderen derfor luftes ud, når det er køligst, eksempelvis sent om aftenen eller tidligt om morgenen.
Her bliver kontrolleret ventilation interessant. I stedet for udelukkende at være afhængig af åbne vinduer kan luftskiftet håndteres mere systematisk med ventiler, mekanisk udsugning eller et ventilationsanlæg.
Uanset om du har behov for ventilation i badeværelse, kælder eller hele hjemmet, tilbyder vi gennemsigtige priser og løsninger tilpasset dine behov. Se hvad det koster – og hvad du får for pengene.
En byggeteknisk fugtsikring og et ventilationsanlæg udfører forskellige opgaver. Dræn, tætte konstruktioner og fugtspærrer skal begrænse vand og fugt fra jord og konstruktion, mens ventilation transporterer fugtbelastet luft ud af kælderen.
Efter fugtsikring kan murværk og andre materialer desuden stadig frigive fugt. Den fugt skal kunne komme væk. Derfor er et tilstrækkeligt luftskifte fortsat vigtigt, selv når den konstruktive årsag er håndteret.
Mekanisk ventilation kan etableres gennem kontrolleret luftindtag og udsugning. I kælderrum med høj fugtbelastning, eksempelvis vaskerum eller bad, kan fugtstyrede ventilatorer være relevante.
En anden mulighed er ventilation med varmegenvinding. Her reducerer varmegenvindingen energitabet i forbindelse med luftskiftet sammenlignet med ventilation uden genvinding af varmen.
Er du usikker på, hvilken type ventilation din kælder har brug for, kan du ringe til Balling Ventilation på 30 31 32 03 og få et uforpligtende tilbud på en konkret ventilationsløsning.
Valget afhænger blandt andet af kælderens indretning og hvilke rum, der skal ventileres. En decentral løsning kan installeres direkte i udvalgte kælderrum såsom hobbyrum, vaskerum eller opbevaringsrum.
Et decentraliseret enkeltrumsaggregat placeres typisk gennem en ydervæg. Installationen omfatter borehul gennem væggen samt montage af rør og ventilationsenhed og tilslutning til strøm. Afhængigt af løsningen håndteres også kondensafledning og styring.
Enkeltrumsventilation har den fordel, at den er enkel og hurtig at installere. Vores professionelle montering tager typisk én dag og medfører minimal gene for boligejeren.
Hvis flere dele af kælderen skal ventileres samlet, kan et mindre centralanlæg med kanalføring være en mulighed. Det kan sikre kontrolleret indblæsning og udsugning med varmegenvinding.
Ventilationen skal tilpasses den eksisterende konstruktion, fugtsikringen og eventuelle radontiltag. Det er særligt vigtigt, fordi uhensigtsmæssige trykforhold ikke bør modarbejde en fugtspærre eller andre tiltag mod jordluft.
Hvis en enkeltrumsløsning passer til kælderen, har vi flere muligheder. Produktet skal vælges efter selve rummets funktion – et almindeligt kælderrum og et vådrum stiller ikke nødvendigvis samme krav.
BSK Zephyr V3 er egnet til bolig, vådrum, kælder og soverum. Den har komplet varmegenvinding, wifi og nattetilstand. Prisen er 7.300 kr. inkl. moms og komplet montering.
Duka One Pro50+ er egnet til bolig, soveværelse og kælderrum. Den koster 7.000 kr. inkl. moms og komplet montering.
Vi tilbyder også Duka One S6 Plus til bolig- og soverum, men ikke vådrum, til 7.800 kr. inkl. moms og komplet montering. Varianten Duka One S6 Plus Wi-Fi er den samme løsning med Wi-Fi-styring og koster 8.800 kr. inkl. moms og komplet montering.
Til vådrum er Duka One S6B Plus med varmegenvinding en mulighed til 7.800 kr. inkl. moms og komplet montering. Duka Pro 70 TH kan bruges i vådrum og boligrum og har fugt- og tidsstyring; her afhænger prisen af en konkret vurdering.
Endelig er TriaAir NOTUS et decentralt anlæg med varmegenvinding og fugtstyring. Også her afhænger prisen af en konkret vurdering.
Vi anbefaler produktvalg ud fra kælderrummet og fugtproblemet frem for alene ud fra prisen. Udfyld kontaktformularen på ballingventilation.dk, så hjælper vi med at vurdere, hvilken ventilationsløsning der passer til din kælder.
Radon er en sundhedsskadelig radioaktiv gas fra jorden, og kælderens konstruktion og ventilation kan have betydning for radonindholdet i indeluften. Et mål ved radonreduktion er værdier under 200 Bq/m³.
Der er tre overordnede metoder til at reducere radon: en tæt fugtspærre under gulvet, mekanisk afledning eller udsugning fra gulvkonstruktionen samt øget ventilation.
For en kælder kan en kombination af et tæt gulv mod jorden og god ventilation derfor være relevant. Øget luftskifte kan fortynde radon i indeluften og transportere den ud, mens tætning begrænser indtrængningen fra jorden.
I andre tilfælde kan radonsug være relevant. Ventilation, tætning og eventuel mekanisk afledning skal tænkes sammen, så de enkelte tiltag ikke arbejder imod hinanden. Hvis radon er en del af problemstillingen, kan vores arbejde med ventilation derfor indgå som en del af en samlet radonsikring.
Hvis der trænger vand eller jordfugt ind gennem kældergulvet eller væggene, anbefaler vi ikke ventilation som erstatning for den nødvendige byggetekniske løsning. Her skal årsagen til fugtindtrængningen håndteres.
Er problemet derimod høj luftfugtighed, manglende luftskifte eller sommerkondens, kan bedre styring af ventilationen være en central del af løsningen. I mange fugtige kældre er spørgsmålet derfor ikke nødvendigvis fugtspærre eller ventilation, men hvordan de to indsatser skal spille sammen.
Det kan også være relevant at følge den relative luftfugtighed over tid. På den måde kan ventilationsbehovet vurderes mere systematisk, og ventilationen kan dimensioneres og indreguleres efter forholdene.
Vi kan projektere placering og dimensionering af mekanisk ventilation og vurdere behovet for eksempelvis ventiler, udsugning eller et decentraliseret anlæg. Målet er et kontrolleret luftskifte frem for tilfældig udluftning.
Vi begynder med at skelne mellem den fugt, der kommer gennem eller fra konstruktionen, og den fugtbelastning, ventilationen kan håndtere. Det er afgørende, fordi et ventilationsanlæg ikke skal bruges som kosmetisk behandling af et uløst problem med indtrængende vand.
Når den byggetekniske side er afklaret, kan vi se på, hvordan luften bevæger sig gennem rummene. Få eller lukkede ventiler og manglende udsugning kan give et utilstrækkeligt luftskifte, mens ukontrolleret sommerudluftning kan tilføre fugt.
Vi kan derefter tilpasse ventilationen til kælderens anvendelse. Det kan være et enkelt anlæg i et bestemt kælderrum eller ventilation af flere rum. Hvor det er relevant, kan varmegenvinding og behovsstyring indgå for at begrænse energitabet og undgå unødvendig fuld drift.
Resultatet skal være en løsning, hvor byggeteknisk fugtsikring håndterer den fugt, der ikke bør komme ind, mens ventilationen håndterer den fugt, der findes i indeluften.
Nej, ikke hvis fugten trænger gennem gulv, fundament eller vægge. En fugtspærre og anden byggeteknisk sikring begrænser vand og jordfugt, mens ventilation håndterer fugten i luften. Vi anbefaler derfor først at identificere fugtens årsag og derefter kombinere de nødvendige tiltag, hvis problemet kræver begge dele.
Sommerkondens opstår, når varm og fugtig luft møder kælderens kolde overflader. Ved manuel udluftning bør der derfor luftes ud, når det er køligst, eksempelvis sent om aftenen eller tidligt om morgenen. Kontrolleret mekanisk ventilation kan være et alternativ til at basere kælderens luftskifte på åbne vinduer.
En fugtspærre mellem fundament og kældervæg kan blandt andet etableres ved at lægge murpap ind i en fuge mellem murstenene. En anden metode anvender metalplader, der presses ind i fugerne i korte sektioner med overlap. Den rette metode afhænger af den konkrete konstruktion og fugtens årsag.
Ja, øget ventilation er en af hovedmetoderne til radonreduktion, fordi radon i indeluften fortyndes og transporteres ud. Andre metoder er en tæt fugtspærre under gulvet samt mekanisk afledning eller udsugning fra gulvkonstruktionen. I en kælder kan ventilation derfor indgå sammen med tætning og eventuelt radonsug.
Det kan blandt andet være mekanisk udsugning, styrede udeluftventiler, fugtstyrede ventilatorer eller et decentralt ventilationsanlæg. Vi kan også anvende ventilation med varmegenvinding. Valget bør baseres på rummets funktion, fugtproblemet, den eksisterende konstruktion og eventuelle tiltag som fugtspærre eller radonsikring.
En fugtspærre i kælderen kan være afgørende, når problemet kommer fra jord, fundament eller gulv, men den bør ikke stå alene, hvis kælderen samtidig har problemer med fugtig luft, kondens eller utilstrækkeligt luftskifte. Vi hjælper med at finde og installere den ventilationsløsning, der passer sammen med kælderens øvrige fugtsikring.
Ring til Balling Ventilation på 30 31 32 03 eller skriv til kontakt@ballingventilation.dk. Så kan vi hjælpe dig videre med en konkret ventilationsløsning til kælderen og et uforpligtende tilbud.
Få tilbud
Ring til os