Skip to content +1000 tilfredse kunder
Priser fra 6900 inkl. moms
Specialister i etrums ventilation
Ofte 3-6 dages installationstid
Skip to content 
Estimeret læsetid: 13 minutter
Når du søger efter en varmeflade til ventilationsanlæg, har du typisk allerede et ventilationsanlæg og oplever enten for kold tilluft, trækfornemmelse eller risiko for frost i varmegenvindingen. Vi hjælper boligejere med at finde den rigtige løsning, uanset om behovet er forvarme til frostsikring eller eftervarme for bedre komfort.
En varmeflade er en komponent, der opvarmer ventilationsluften i eller omkring ventilationsaggregatet. Den kan være elektrisk eller vandbaseret, og den skal dimensioneres, placeres og styres korrekt for at fungere sikkert og effektivt.
I denne guide gennemgår vi forskellen på forvarme og eftervarme, hvornår en varmeflade er relevant, og hvad vi ser på, før vi anbefaler en konkret løsning.
Et ventilationsanlæg med varmegenvinding genbruger varme fra den luft, der suges ud af boligen. Den varme energi overføres til den friske udeluft, som derefter blæses ind som tilluft.
Varmegenvindingen kan dog ikke altid levere den ønskede temperaturforøgelse. Ved lave udetemperaturer kan luften blive så kold, at varmeveksleren risikerer at tilise. I andre situationer kan tilluften efter varmegenvindingen stadig føles for kold, selv om anlægget fungerer efter hensigten.
Her kan en varmeflade være relevant. Vi bruger typisk varmeflader til to forskellige formål:
Det er vigtigt at skelne mellem de to funktioner. En forvarmeflade handler først og fremmest om frostsikring af ventilationsanlægget, mens en eftervarmeflade primært bruges til komfortvarme og temperaturstyring.
Når udeluften er meget kold, kan kondens og fugt i varmegenvinderen fryse til is. Tilsisning af varmeveksleren kan føre til driftsforstyrrelser, behov for afrimning og tab af effektivitet.
Et anlæg, der afrimer, bruger energi på at håndtere isdannelsen i stedet for at levere en stabil ventilation. Samtidig kan luftstrømmen og temperaturen variere, hvilket kan påvirke komforten i boligen.
En frostsikringsløsning kan forhindre, at udeluften kommer under 0 °C, så risikoen for isdannelse reduceres. Den konkrete funktion afhænger dog af ventilationsaggregatet, styringen og den valgte varmeflade.
Vi anbefaler derfor ikke, at man alene køber en kanalvarmeflade ud fra kanalens mål. Vi ser på hele anlægget, luftretningen, den eksisterende styring og varmefladens placering, før vi vurderer løsningen.
Forskellen kan forklares enkelt: Forvarmefladen beskytter, mens eftervarmefladen komfortregulerer.
En forvarmeflade opvarmer den kolde udeluft, så ventilationsaggregatet og varmegenvindingen ikke udsættes for temperaturer, der kan give frost og tilisning.
Forvarme bruges især, når ventilationsanlæggets egen frostsikring ikke er tilstrækkelig, eller når anlæggets konstruktion og driftsforhold gør en ekstra varmeflade relevant. Formålet er at stabilisere driften og begrænse afrimningstab.
En eftervarmeflade placeres i forbindelse med indblæsningen, så temperaturen på den luft, der føres ind i boligen, kan hæves efter varmegenvindingen.
Hvis tilluften er for kold, kan du opleve trækfornemmelse eller ringere komfort ved indblæsningsventilerne. En eftervarmeflade kan bruges til at styre indblæsningstemperaturen op til et mere behageligt niveau.
Vi ser også, at eftervarme kan være relevant i energineutrale huse med et meget lavt varmebehov. Her kan ventilationsanlægget i nogle tilfælde bidrage til rumopvarmningen gennem den opvarmede luft.
Uanset om du har behov for ventilation i badeværelse, kælder eller hele hjemmet, tilbyder vi gennemsigtige priser og løsninger tilpasset dine behov. Se hvad det koster – og hvad du får for pengene.
Når vi vurderer en varmeflade, ser vi blandt andet på, hvilken energiforsyning der allerede findes, hvor fladen skal placeres, og om behovet er forvarme eller eftervarme.
En elektrisk kanalvarmeflade kan bruges til både forvarme og eftervarme. Den monteres i kanalsystemet og opvarmer luften, når styringen registrerer et behov.
Den elektriske løsning kan være relevant, hvis der ikke er en praktisk tilslutning til centralvarmesystemet, eller hvis varmefladen skal indgå som en separat elektrisk komponent i ventilationsanlægget. Den kan anvendes til ekstra varme før eller efter ventilationsaggregatet, afhængigt af anlæggets funktion og producentens anvisninger.
De tilgængelige produktoplysninger dokumenterer ikke entydige, sammenlignelige tal for varmeeffekt, lydniveau eller energiforbrug på tværs af de forskellige modeller. Vi anbefaler derfor, at valget sker ud fra en konkret vurdering frem for alene ud fra produktnavn eller kanalstørrelse.
En vandvarmeflade bruger varmt vand som energimedie. Den er beregnet til ventilationssystemer med rektangulære kanaler og kan bruges til at hæve indblæsningsluften ud over det, varmegenvinderen alene kan levere.
Vandvarmefladen kan tilsluttes boligens eksisterende centralvarmesystem på indblæsningssiden. En styring kan regulere en varmeventil, så varmeforsyningen tilpasses det aktuelle behov.
En vandbaseret løsning kan også fungere som supplerende varme i boligen, når varmen distribueres via ventilationsluften, og der er et opvarmningsbehov. Det gør løsningen interessant, hvis du ønsker at kombinere ventilation og komfortvarme i samme luftsystem.
Det kræver dog, at både ventilationsanlæg, kanalnet, varmeforsyning og styring passer sammen. Vi anbefaler derfor, at en vandvarmeflade vurderes som en del af hele installationen og ikke som en isoleret komponent.
Placeringen af varmefladen har betydning for både funktion, sikkerhed og styring. Her er det vigtigt at følge den konkrete producents montageanvisning, fordi kravene kan variere mellem produkter og anlægstyper.
Forvarmefladen beskrives i nogle løsninger som placeret i kanalsystemet på udluftsiden eller indtagssiden med henblik på frostsikring. Andre montageanvisninger angiver placering på indblæsningssiden før ventilationsanlægget. Den korrekte placering kan derfor ikke afgøres uden at se på det specifikke ventilationsaggregat og varmefladens dokumentation.
Ved elektriske varmeflader skal der blandt andet tages hensyn til afstande til forhindringer og brændbare bygningsdele. For en konkret type varmeflade er det angivet, at der skal være mindst 30 mm til bygningsdele af træ, og at varmefladen skal isoleres med ikke-brændbart materiale. Tilslutningsboksen må ikke vende nedad.
Der skal også være tilstrækkelig afstand til andre komponenter i kanalsystemet. Det er ikke kun et spørgsmål om at få varmefladen til at passe fysisk ind. Luftretning, serviceadgang, isolering, eltilslutning og styring skal fungere samlet.
Når vi monterer eller rådgiver om en varmeflade, gennemgår vi derfor:
Vil du vide, om dit eksisterende anlæg kan udvides med en varmeflade, kan du ringe til Balling Ventilation på 30 31 32 03. Vi vurderer dit behov og kan hjælpe med at afklare, hvilken løsning der passer til installationen.
Det rigtige valg afhænger af, hvad du ønsker at opnå. Vi anbefaler typisk at begynde med problemet i stedet for produktet.
Hvis problemet er frost, isdannelse eller gentagen afrimning, skal du først undersøge behovet for en forvarmeflade. Her er målet at beskytte varmegenvindingen og sikre en mere stabil drift.
En elektrisk kanalvarmeflade kan anvendes til forvarme, men den skal dimensioneres og placeres efter anlæggets specifikationer. Det er også nødvendigt at sikre korrekt styring, så varmefladen kun aktiveres, når der er behov.
Hvis du oplever kold indblæsning eller trækfornemmelse, kan en eftervarmeflade være relevant. Den kan hæve tilluftens temperatur efter varmegenvindingen og gøre indblæsningen mere behagelig.
Inden vi anbefaler eftervarme, ser vi dog på, om årsagen kan være en forkert indregulering, utilstrækkelig isolering eller et andet problem i ventilationsanlægget. En varmeflade skal løse det reelle problem og ikke blot kompensere for en fejl et andet sted.
En vandvarmeflade kan bruges som supplerende varme, når den opvarmede luft fordeles gennem ventilationssystemet. Det kræver en konkret vurdering af varmebehovet, varmeforsyningen og ventilationsanlæggets mulighed for at håndtere løsningen.
Vi kan hjælpe med at vurdere, om en vandbaseret varmeflade er realistisk i dit system, eller om en elektrisk løsning passer bedre til installationen.
En varmeflade tilfører varme til ventilationsluften, og energiforbruget afhænger af den konkrete løsning, styring, drift og det aktuelle varmebehov.
Vi anbefaler ikke at vælge ud fra generelle tal for varmegenvindingsgrad, kapacitet eller energiforbrug, fordi der ikke foreligger entydige og sammenlignelige data for alle løsninger i dette grundlag. I stedet bør varmefladen vurderes sammen med ventilationsaggregatet og den ønskede funktion.
En korrekt styret varmeflade kan bidrage til mere stabil drift, fordi anlægget ikke i samme grad skal håndtere frostrelateret afrimning eller utilstrækkelig indblæsningstemperatur. Men den skal være korrekt dimensioneret, så den ikke arbejder unødigt.
Det er netop her, den faglige installation gør en forskel. Vi kan hjælpe med at koble varmefladen korrekt til styringen og sikre, at varmeforsyningen reguleres efter behov.
Når vi arbejder med varmeflader til ventilationsanlæg, handler opgaven om mere end selve komponenten. Vi ser på hele løsningen fra luftindtag til indblæsning.
En professionel installation kan blandt andet omfatte:
Vi anbefaler altid, at producentens montageanvisning følges. Det gælder især for placering, afstande, isolering og elektrisk tilslutning.
Udfyld kontaktformularen på ballingventilation.dk, hvis du vil have hjælp til at afklare, hvad der skal til i dit ventilationsanlæg. Vi kan tage udgangspunkt i dine symptomer og den eksisterende installation.
En forvarmeflade opvarmer udeluften for at beskytte ventilationsanlæggets varmegenvinding mod frost og tilisning. En eftervarmeflade hæver i stedet temperaturen på tilluften efter varmegenvindingen. Formålet er typisk bedre komfort og mere stabil styring af indblæsningstemperaturen.
En varmeflade kan være relevant, når varmegenvindingen ikke holder tilluften varm nok, når der er risiko for frost i varmeveksleren, eller når kold indblæsning giver trækfornemmelse. Vi vurderer først årsagen og derefter, om forvarme, eftervarme eller en anden justering er den rigtige løsning.
Ja, en vandvarmeflade kan bruges som supplerende varme, når varmen distribueres gennem ventilationsluften, og der er et opvarmningsbehov. Det kræver, at ventilationsanlægget, varmeforsyningen, kanalerne og styringen passer sammen. Derfor bør vi altid vurdere den konkrete installation, før løsningen vælges.
Placeringen afhænger af varmefladens funktion, produkt og ventilationsaggregat. Forvarme kan beskrives på indtagssiden til frostsikring, mens andre anvisninger angiver placering før aggregatet på indblæsningssiden. Vi følger altid den konkrete producents montageanvisning og vurderer luftretning, afstande og styring.
Frostsikring kan reducere risikoen for tilisning af varmeveksleren, driftsforstyrrelser, afrimningstab og ustabil komfort. En forvarmeflade kan hjælpe med at holde udeluften over frysepunktet, men den skal dimensioneres og styres korrekt i forhold til det eksisterende ventilationsaggregat.
En varmeflade til ventilationsanlæg skal vælges ud fra dit konkrete behov: frostsikring, højere indblæsningstemperatur eller supplerende komfortvarme. Vi hjælper med at vurdere, om en elektrisk kanalvarmeflade eller vandvarmeflade passer bedst, og hvordan den skal integreres i dit ventilationsanlæg.
Ring til Balling Ventilation på 30 31 32 03, eller skriv til kontakt@ballingventilation.dk. Så hjælper vi dig videre med den rigtige løsning og et konkret tilbud.
Få tilbud
Ring til os