Skip to content +1000 tilfredse kunder
Priser fra 6900 inkl. moms
Specialister i etrums ventilation
Ofte 3-6 dages installationstid
Skip to content 
Estimeret læsetid: ca. 8–10 minutter.
Radon er en usynlig jordgas, der især ophober sig i kældre og boliger i jordniveau, hvor luftskiftet ofte er lavere end forventet.
Radonmembran er en fysisk barriere i konstruktionen, mens radonbrønne skaber ventilation/afledning under betondækket—ofte giver en kombination den mest robuste løsning.
En centralt placeret radonbrønd dækker typisk 100–150 m² passivt og kan nå op til 200 m² ved aktiv drift med dedikeret ventilator.
Detaljer som placering i krystalstenslag, afstand til ydervæg, rørdimension (PVC Ø110 mm) og tætning omkring gennemføringer afgør, om løsningen reelt virker.
Boligventilation er et vigtigt supplement, fordi radonsikring også handler om stabilt, kontrolleret luftskifte—uden at “over-ventilere” og spilde energi.
Radon i danske boliger – hvorfor kælder og jordplan er særligt udsatte
Sådan fungerer en radonbrønne i praksis – Easy-sump princippet
Installation: Detaljer vi altid er opmærksomme på (og som gør forskellen på “sat op” og “virker”)
Hvor passer boligventilation ind? (Radonsikring handler også om kontrolleret luftskifte)
Byggeregler og korrekt udførelse: Hvorfor “compliance” ikke bare er papirarbejde
Når det ikke giver mening at “over-ventilere”: Effektivitet og energiforbrug
Relevante ventilationsløsninger, vi typisk kombinerer med radonsikring (inkl. komplet montering)
Hvad gør du nu, hvis du mistænker radon – eller vil sikre dig rigtigt i forbindelse med renovering?
Hvis du søger på “Radonmembran og Radonbrønne i Boligventilation”, er du sandsynligvis nået til et punkt, hvor du vil have en løsning—ikke flere løse råd. radon er ikke “bare” et indeklimaproblem; det er en usynlig jordgas, der kan trænge ind i boligen og ophobe sig, særligt i kældre og boliger i jordniveau, hvor luftskiftet ofte er lavere, end man tror.
Hos Balling Ventilation arbejder vi med radonsikring som en del af en samlet indeklimastrategi: Vi stopper radonens vej ind i huset (radonmembran), vi leder jordgassen væk under konstruktionen (radonbrønne), og vi sikrer et stabilt, kontrolleret luftskifte i de rum, hvor familien faktisk opholder sig (boligventilation).
Radon kan forekomme i hele Danmark, men risikoen bliver praktisk relevant i boliger med betondæk, terrændæk, kælder, revner i gulv/væg-samlinger, gamle gennemføringer eller utætheder omkring installationer. Mange danske huse—særligt dem med kælder eller delvis kælder—har netop klassiske svage punkter, hvor jordgas kan finde den letteste vej.
Et typisk eksempel er en ældre kælder, hvor gulvet har små, næsten usynlige revner langs vægge og ved rørgennemføringer. Her kan radon trænge op, mens rummets sporadiske udluftning gør, at koncentrationen kan nå et niveau, man aldrig ville gætte uden måling. Derfor giver det mening at se på både konstruktion (barriere/afledning) og drift (kontrolleret luftskifte) som én samlet løsning.
Når vi rådgiver om radonsikring, skelner vi grundlæggende mellem to hovedprincipper:
Radonmembran: En fysisk barriere der ligger i konstruktionen og hindrer radonholdig jordgas i at trænge op i boligen.
Radonbrønne (radonbrønde): En løsning, der skaber ventilation under betondækket, så jordgassen bliver opsamlet og ledt væk, før den kan finde vej ind.
Forskellen kan sammenlignes sådan: Membranen “lukker døren”, mens brønden “fjerner trykket og luften på den anden side af døren”. I praksis er det ofte kombinationen, der giver den mest stabile effekt, fordi man både reducerer indtrængningsmulighederne og samtidig arbejder med de drivkræfter (tryk og luftflow), der får jordgas til at søge opad.
Vores erfaring er, at den rigtige løsning afhænger af, om du står med:
Nybyggeri eller større renovering, hvor membran og underliggende løsninger er oplagte at etablere korrekt i gulvkonstruktionen.
Eksisterende bolig, hvor man ofte kommer længere for pengene ved at arbejde smartere med afledning/trykstyring under gulvet samt ventilation i de rum, hvor opholdet er.
Det vigtige er, at vi tænker radon som et “tryk- og luftflow-problem”: Radon kommer ikke ind, fordi du “mangler at lufte ud en gang imellem”. Radon kommer ind, når der er drivkræfter og utætheder, og når huset har tendens til undertryk i forhold til jorden. Det er også grunden til, at nogle boliger får højere radonniveau efter energirenovering: Øget tæthed uden samtidig styring af luftskifte kan ændre trykforhold og luftveje.
I en klassisk renoveringssag kan det eksempelvis være relevant at etablere radonbrønd under et nyt terrændæk og samtidig sikre, at gennemføringer og samlinger er tætte med membran/manchetter. Så undgår man, at man skaber en “ny svaghed” netop dér, hvor man har forsøgt at forbedre konstruktionen.
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, der siver op fra undergrunden. I sig selv er radon ikke noget, man kan lugte eller se, og derfor bliver det ofte overset, indtil man får målt det—eller indtil man renoverer og opdager klassiske problemområder.
Vi ser typisk udfordringer i boliger med:
Kældre, hvor ventilationen ofte er sporadisk, og hvor temperaturforskelle kan skabe trykforhold, der “suger” jordgas ind.
Terrændæk/betongulve, hvor små sprækker og samlinger kan være nok til, at radon siver op.
Ældre gennemføringer til afløb, vand eller el, hvor tætninger ikke længere er intakte.
Særligt i kældre ser vi en kombination af to forhold: Dels er de tættere på kilden (jorden), dels er de ofte indrettet med lavere og mere uregelmæssigt luftskifte. Hvis kælderen samtidig bruges til hobbyrum, vaskerum eller soveplads, bliver det et reelt hverdagsproblem—fordi opholdstiden øges, og radon dermed ikke kun er noget, der “findes i et rum man aldrig bruger”.
Radonmembran og radonbrønne er derfor ikke “nice-to-have”. Det er primære og robuste værktøjer til radonsikring—både i nybyg og i renoveringssager, hvor man alligevel arbejder med gulvkonstruktioner.
Uanset om du har behov for ventilation i badeværelse, kælder eller hele hjemmet, tilbyder vi gennemsigtige priser og løsninger tilpasset dine behov. Se hvad det koster – og hvad du får for pengene.
En radonbrønne kan etableres som en passiv eller aktiv løsning. Vi bruger princippet bag radonbrønden “Easy-sump” som en gennemprøvet metode til at håndtere radonindtrængning under betonkonstruktioner.
Radonbrønden består af en plastbeholder, der placeres horisontalt under betondækket i et lag krystalsten (15–20 cm). Krystalstenslaget fungerer som et drænende og luftførende lag, som gør det lettere at opsamle og lede jordgasser.
Praktisk kan man tænke krystalstenslaget som “motorvejen”, der gør, at jordgassen kan bevæge sig mere frit hen til brønden, i stedet for at blive fanget i mere tætte materialer. Det øger sandsynligheden for, at brønden reelt påvirker et større areal under gulvet.
I en passiv løsning fungerer brønden uden mekanisk hjælp. Her udnyttes naturlig opdrift, så radonholdig jordgas ledes væk fra bygningen.
Vores vurdering i praksis er, at en passiv løsning kan give mening, hvis:
konstruktionen gør det let at etablere effektiv afledning
radonbelastningen forventes moderat
og man samtidig sikrer gode muligheder for senere opgradering
Fordelen er enkelhed og lavere kompleksitet. Ulempen er, at man i nogle boliger kan opleve, at passiv drift ikke giver tilstrækkelig reduktion, hvis trykforhold, jordtype eller utætheder skaber et vedvarende radonflow mod boligen.
I en aktiv løsning kobler vi en dedikeret ventilator på. Det øger effektiviteten markant, fordi vi skaber et mere kontrolleret sug/flow under gulvet, så jordgasserne konsekvent ledes væk.
Som tommelfingerregel er en aktiv løsning særligt relevant, når man vil være mere sikker på effekten, eller når målinger/risikoforhold peger på, at der er behov for en stærkere og mere stabil påvirkning af undergulvsområdet.
En centralt placeret radonbrøn dækker typisk:
100–150 m² ved passiv drift
og kan håndtere større arealer op til 200 m² ved aktiv drift med egen ventilator
I boliger med komplekse fundamenter—fx med flere “skibe”, bærevægge eller opdelte terrændæk—planlægger vi ofte for, at der kan blive behov for flere radonbrønde, så man ikke får “døde zoner” under konstruktionen. Et konkret eksempel er et hus med tilbygning, hvor det gamle og nye terrændæk ikke kommunikerer godt via det luftførende lag; her kan én brønd påvirke den ene del fint, mens den anden del kræver en separat løsning.
Når radonbrønd og membran skal fungere i praksis, er detaljerne afgørende. Vi følger en professionel monteringslogik, hvor vi især fokuserer på placering, rørføring og tætning.
Her er de centrale punkter, vi dimensionerer og udfører efter:
Placering i krystalstenslaget: Radonbrønnen placeres i krystalstenslaget på toppen af det lag, hvor isolering skal påbegyndes. Det sikrer, at systemet arbejder i det luftførende lag og ikke “kvæles” konstruktivt.
Afstand til ydervæg: Brønden placeres mindst 0,5 m fra ydervæggen for at undgå afkøling af fundamentet.
Rørføring: Vi fører et PVC-rør (Ø110 mm) fra brønden horisontalt gennem betondækket til fx teknisk rum eller ud gennem ydervæg—afhængigt af husets muligheder og fremtidig serviceadgang.
Tætning ved gennemføringer: Omslutningen omkring opstikket skal sikres med minimum 30 mm radonmembran eller et manchetdæksel, så man ikke skaber en ny “radonvej” ved selve løsningen.
Fremtidssikring: Hvis man starter passivt, kan låget senere fjernes, og rørsystemet kan fortsættes op gennem tagkonstruktionen, hvis løsningen skal aktiveres eller opgraderes.
Det er netop den type fremtidssikring, vi ofte anbefaler: Vi bygger løsningen, så du ikke står med en dyr ombygning senere, hvis målinger eller brugsmønster ændrer behovet. Et praktisk eksempel er en familie, der først bruger kælderen til opbevaring, men senere indretter kontor eller teenageværelse. Med en forberedt opgradering er det muligt at øge afledningen uden at skulle bryde gulvet op igen.
Radonmembran og radonbrønne adresserer først og fremmest kilden og indtrængningen. Men i en del boliger giver det bedst mening at tænke “kilde + kontrol”:
Kilden håndteres under gulvet (brønd) og ved tætning/barriere (membran).
Boligens luftskifte stabiliseres med ventilation, så vi undgår stillestående luft og ophobning.
Vi ser ofte, at husejere først opdager, hvor meget det betyder med kontrolleret ventilation, når de får:
mere stabil luft
mindre fugt-problematik i underetager
færre lugtgener (kælder-/jordslået lugt)
og et mere forudsigeligt indeklima året rundt
I praksis kan ventilation fungere som den “daglige stabilisator”: Selv med en god radonløsning under gulvet kan rumluften i en kælder blive tung, hvis døren ofte er lukket, eller hvis rummet bruges til tørring af tøj. Med kontrolleret luftskifte bliver indeklimaet mere stabilt, og det hjælper samtidig med at reducere risikoen for følgeproblemer som kondens og lugt.
Hvis du vil have sparring på, hvordan en radonbrønd kan spille sammen med ventilation i de konkrete rum, så ring til Balling Ventilation på 30 31 32 03—vi giver gerne en uforpligtende vurdering af, hvordan vi ville gribe din bolig an.
Radonsikring indgår som et obligatorisk element i danske byggeregler. Det betyder i praksis, at løsningen skal tænkes ind rigtigt—og udføres tæt og korrekt—især når man bygger nyt eller renoverer konstruktioner omkring terrændæk og kælder.
Vores tilgang er, at det ikke hjælper at have en “radonløsning på papiret”, hvis gennemføringer, samlinger og placering gør, at jordgassen stadig finder vej. Derfor dimensionerer vi ud fra:
bygningens konstruktion og opdeling
risikoforhold og forventet belastning
samt hvordan løsningen kan testes, serviceres og opgraderes
Et konkret “compliance i praksis”-eksempel er rørgennemføringer: Hvis man etablerer en radonmembran, men efterlader små utætheder omkring afløbsrør eller el-gennemføringer, kan disse punkter blive de nye primære indtrængningsveje. Derfor vægter vi tætning og kontrol af kritiske detaljer lige så højt som selve valg af løsning.
Et typisk fejltrin ved radonproblemer er at forsøge at løse det med meget høj udluftning i boligen. Det kan give en oplevet forbedring, men det er sjældent den mest energieffektive eller stabile strategi.
Vi arbejder i stedet med:
at håndtere radon der, hvor den kommer fra (under gulvet og i konstruktionen)
og at sikre et balanceret og kontrolleret luftskifte, så man undgår unødvendig luftudskiftning
Det giver som regel en bedre helhedsløsning—både for indeklima og komfort. Som sammenligning: Hvis man kun “ventilerer sig ud af problemet”, risikerer man at skulle køre ventilation/udluftning på et højt niveau i lange perioder, hvilket både kan give varmetab og svingende komfort. Med en effektiv barriere/afledning kan ventilationen dimensioneres mere moderat og stabilt.
Når ventilation indgår, giver løsninger med varmegenvinding ofte særlig god mening, fordi man får frisk luft uden samme energistraff som ved massiv udluftning gennem vinduer.
Når radon skal tænkes sammen med bedre indeklima i boligen, bruger vi ofte enkeltrumsløsninger med varmegenvinding. Det giver et stabilt luftskifte i de rum, hvor opholdet er størst (soveværelser, stue, kælderrum), uden at du skal have et stort, centralt ventilationsanlæg.
Her er de løsninger, vi ofte anbefaler—alle priser er inkl. moms og komplet montering:
BSK Zephyr V3 – egnet til bolig-, vådrum, kælder og soverum med komplet varmegenvinding, wifi og nattetilstand: 7.300 kr.
Duka One Pro50+ – egnet til bolig-, soveværelse og kælderrum: 7.000 kr.
Duka One S6 Plus – egnet til bolig- og soverum (ikke vådrum): 7.800 kr.
Duka One S6 Plus Wi-Fi – samme løsning med Wi-Fi-styring: 8.800 kr.
Duka One S6B Plus – egnet til vådrum med varmegenvinding: 7.800 kr.
Duka Pro 70 TH – egnet til vådrum og boligrum med fugt- og tidsstyring: prisen afhænger af en konkret vurdering
TriaAir NOTUS – decentralt anlæg med varmegenvinding og fugtstyring: prisen afhænger ligeledes af en konkret vurdering
I praksis vælger vi løsning efter rummet: I kældre og soverum prioriterer vi typisk varmegenvinding og rolig drift, og i vådrum prioriterer vi fugthåndtering. Radon handler ikke kun om “én dims”—det handler om at få hele huset til at fungere sundt.
Et konkret eksempel: Har du et soveværelse i stueplan og et kælderrum, der bruges dagligt, kan det give mening at starte med ventilation i de to rum, hvor opholdstiden er størst, og samtidig planlægge radonbrønd (passiv eller aktiv) ud fra terrændækkets opdeling. På den måde får du både en kildeindsats og en mærkbar komfortforbedring i hverdagen.
Vil du have vores forslag til, hvilke rum der giver mest effekt at starte med hos dig? Udfyld kontaktformularen på ballingventilation.dk—eller ring på 30 31 32 03, så tager vi en dialog om din bolig og dine ønsker.
En af de stærkeste fordele ved radonbrønd er, at vi kan designe den som en passiv løsning, der senere kan aktiveres, hvis behovet viser sig større end forventet.
Det betyder, at du kan:
komme i gang med en fornuftig grundløsning
minimere risiko
og bevare muligheden for at skrue op for effekten senere—uden at skulle bryde hele konstruktionen op igen
Det er især relevant, hvis:
boligen er under renovering nu, men du vil holde projektet i faser
eller hvis du vil kombinere radonsikring med gradvis forbedring af indeklima (fx først kælder, så soveværelser)
Fordelen ved faseopdeling er, at du kan prioritere de mest kritiske dele først. Ulempen kan være, at du i overgangsperioden skal leve med en løsning, der endnu ikke er fuldt optimeret. Derfor giver det mening at fremtidssikre rørføring og adgang, så en senere aktivering bliver enkel og forudsigelig.
Vi anbefaler at tænke i denne rækkefølge:
Få klarhed over konstruktionen: Er der kælder? Terrændæk? Revner? Gennemføringer? Tidligere fugtproblemer?
Vælg sikringsprincip: Membran (barriere), brønd (afledning)—eller kombination.
Planlæg ventilationen i opholdsrum: Stabilt luftskifte, så indeklimaet understøtter radonindsatsen.
Fremtidssikring: Mulighed for aktivering af radonbrønd og fleksibel ventilation i de rum, der ændrer brug over tid.
Som praktisk tommelfingerregel: Hvis du alligevel skal åbne gulvet i forbindelse med renovering, er det ofte den bedste timing til at tænke membran og brønd rigtigt ind. Hvis du ikke skal bryde konstruktionen op, kan fokus i højere grad være på afledning/trykstyring og på at stabilisere luftskiftet i de mest brugte rum.
Hvis du er landet her på “Radonmembran og Radonbrønne i Boligventilation”, er næste skridt typisk at få vurderet, om din bolig egner sig bedst til en passiv eller aktiv radonbrønd, om der skal tænkes radonmembran ind i en renovering, og hvilke rum der bør have ventilation med varmegenvinding for at give den største effekt i hverdagen.
Ring til os på 30 31 32 03 eller skriv til kontakt@ballingventilation.dk—så tager vi en uforpligtende snak om din bolig, dine muligheder og den løsning, der giver mest mening for dig.
Fordi de ligger tættere på kilden (undergrunden), og fordi luftskiftet ofte er lavere og mere sporadisk. Samtidig kan trykforhold og temperaturforskelle skabe en “sugeeffekt”, hvor jordgas lettere trækkes ind gennem sprækker og samlinger.
Radonmembran er en fysisk barriere, der hindrer jordgas i at trænge op i boligen. En radonbrønne skaber ventilation/afledning under betondækket, så jordgassen opsamles og ledes væk, før den når ind i huset.
Passiv kan give mening ved moderat forventet radonbelastning og gode afledningsmuligheder, især hvis løsningen forberedes til senere opgradering. Aktiv løsning med dedikeret ventilator øger effektiviteten markant og giver mere kontrolleret sug/flow under gulvet.
En centralt placeret radonbrønd dækker typisk 100–150 m² ved passiv drift og kan håndtere større arealer op til 200 m² ved aktiv drift med egen ventilator. Ved komplekse fundamenter kan der være behov for flere brønde for at undgå “døde zoner”.
Placering i krystalstenslaget (på toppen af laget, hvor isolering starter), mindst 0,5 m afstand til ydervæg, korrekt rørføring (PVC Ø110 mm) samt tætning ved gennemføringer med minimum 30 mm radonmembran eller manchetdæksel. Fremtidssikring til senere opgradering er også central.
Ring 30 31 32 03 eller besøg ballingventilation.dk/kontakt/
Få tilbud
Ring til os