Skip to content +1000 tilfredse kunder
Priser fra 7300 inkl. moms
Specialister i etrums ventilation
Ofte 3-6 dages installationstid
Skip to content 
Estimeret læsetid: ca. 10–12 minutter.
En radonspærre bremser tilførsel fra jorden, men ventilation er afgørende for at forhindre ophobning indendørs.
Undertryk (mere udsugning end indblæsning) kan forværre radonindtrængning, fordi jordluft “trækkes” ind gennem selv små utætheder.
Udførelsen er ofte det svage led: overlap, gennemføringer og tilslutninger afgør, om radonspærren reelt virker.
Radonsug/trykudligning kan være nødvendigt, når en barriere ikke står alene, særligt ved kælder- og terrændæksforhold.
To nabohuse kan have meget forskellige radonniveauer; konstruktion, stand, luftskifte og trykforhold betyder alt.
Radonspærre i boligventilation i København og omegn – derfor hænger det uløseligt sammen
Sådan kommer radon ind – og hvorfor undertryk kan gøre det værre
Ventilation som radon-indsats: Hvorfor “mere udsugning” kan være den forkerte vej
Når vi rådgiver boligejere i København og omegn: Typiske scenarier vi ser
Konkrete ventilationsløsninger vi ofte bruger (med komplette priser inkl. moms og montering)
Klar til en løsning i København og omegn? Kontakt os og få en konkret vurdering
Hvis du som boligejer i København og omegn undersøger radonsikring i forbindelse med boligventilation, er du allerede på rette spor: Radon er ikke “bare” et indeklimaproblem på linje med støv og dårlig lugt – det er en sundhedsrisiko, der kræver en gennemtænkt løsning, hvor tæthed mod jorden og rigtig ventilation spiller sammen.
Vi hjælper ofte husejere i hovedstadsområdet, hvor boligtyperne spænder fra klassiske etageejendomme med kældre (fx på Østerbro, Nørrebro og Frederiksberg) til murermestervillaer og 60’er/70’er-huse i forstæderne. Fælles for mange boliger her er, at de enten er blevet mere tætte efter energirenoveringer – eller at de har kælder- og fundamentforhold, som gør dem ekstra følsomme over for lufttryk og opstigende jordluft. Og netop her kan radon blive et overset problem.
Nedenfor gennemgår vi, hvordan radon trænger ind, hvad en radonspærre reelt gør (og ikke gør), og hvordan vi som ventilationsspecialister typisk kombinerer løsningerne, så du får et indeklima, der både er sundt og stabilt året rundt.
Når vi bliver kontaktet om radon, møder vi tit samme misforståelse: at en radonspærre alene “løser det”. Vores erfaring er, at den bedste effekt opnås, når man ser på boligen som et system, hvor tæthed, luftskifte og trykforhold arbejder sammen.
Radonspærre handler om at bremse tilførslen af radon fra jorden.
Ventilation handler om at forhindre, at radon (og anden forurening) ophobes indendørs.
Det er især vigtigt i København og omegn, hvor mange boliger har kældre med revner, rørgennemføringer og utætheder, ældre terrændæk eller skiftende renoveringslag gennem årene, og energiforbedringer (nye vinduer, efterisolering), der gør boligen tættere og dermed mere afhængig af kontrolleret luftskifte.
En afgørende pointe, vi altid gør tydelig: To nabohuse kan have meget forskellige radonniveauer. Det afhænger af konstruktion, stand og ikke mindst ventilation og trykforhold. Derfor er “one-size-fits-all” sjældent en god idé, og en løsning bør tage udgangspunkt i netop din boligs svage punkter.
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, der kan trænge ind i bygninger fra jorden gennem fundament, sprækker, samlinger og gennemføringer. I praksis betyder det, at problemets “kilde” ofte ligger under eller omkring huset, mens konsekvensen mærkes i de rum, hvor du opholder dig mest.
Der har siden 1998 været lovkrav om radonsikring i Danmark, hvor ansvaret ligger hos bygherren. For nybyggede boliger skal radonsikringen sigte mod et radonniveau under 100 Bq/m³.
Selv hvis du bor i et eksisterende hus, er det her stadig relevant: Mange nyere renoveringer kan ændre luftskiftet og trykbalancen i boligen, så et tidligere “ok” niveau bliver et problem. Det ses især, når man får mere undertryk indendørs, eksempelvis hvis der er kraftig udsugning i bad og køkken uden tilsvarende kontrolleret indblæsning.
Som tommelfingerregel giver det derfor mening at tænke radon ind, når du alligevel arbejder med indeklima, energiforbedringer eller opgraderer din boligventilation. Det er ofte her, man enten kan forebygge et radonproblem eller få det ned på et stabilt niveau.
Radon trænger typisk op fra undergrunden og ind i boligen via de steder, hvor konstruktionen ikke er helt tæt mod jord. Det kan være mikroskopiske sprækker, samlinger der arbejder med tiden, eller gennemføringer der aldrig er forseglet radontæt.
Små revner og sprækker i terrændæk og fundament
Samlinger ved gulv/væg
Utætheder omkring rør, afløb og kabler
Kældergulve og -vægge, hvor konstruktionen ikke er tæt mod jord
Her er ventilation vigtigere, end mange tror: Hvis boligen har ubalance i ventilationen, hvor der udsuges mere luft end der tilføres, opstår der undertryk. Undertryk kan “trække” jordluft (inkl. radon) ind gennem selv små utætheder. Det betyder, at en løsning, der intuitivt føles som “mere udluftning”, i praksis kan forværre problemet, hvis den ikke er balanceret.
Derfor anbefaler vi næsten altid at tænke i balanceret ventilation i boliger, hvor radon er en bekymring: tilførsel og udsugning skal være i ro, så boligen ikke konstant står og suger fra undergrunden. Samtidig skal luftskiftet være kontinuerligt nok til, at radon og anden forurening ikke ophobes.
Uanset om du har behov for ventilation i badeværelse, kælder eller hele hjemmet, tilbyder vi gennemsigtige priser og løsninger tilpasset dine behov. Se hvad det koster – og hvad du får for pengene.
En radonspærre fungerer som en barriere mod gasdiffusion og fugt fra grunden. I praksis er det ikke nok, at materialet er “radontæt” på papiret – det afgørende er detaljerne i udførelsen. Selv små utætheder kan gøre en ellers god løsning markant mindre effektiv, fordi radon følger den letteste vej ind.
Vi ser især fejl i udførelsen ved:
Overlapninger, der ikke er udført helt tæt
Gennemføringer (rør/kabler), der ikke er forseglet korrekt
Kanter og tilslutninger mod vægge/fundament, der ikke er lukket helt
Det er værd at forstå, hvorfor netop disse punkter går igen. En radonspærre kan sammenlignes med en regnjakke: Materialet kan være vandtæt, men hvis lynlåsen ikke slutter tæt, bliver du stadig våd. På samme måde kan en radonmembran være tæt i feltet, men miste sin effekt ved samlinger og gennembrydninger.
Typiske og anerkendte radonspærreløsninger, vi ofte støder på i projekter (især ved nybyg eller større renovering), er:
Isola Radonspærre 400 – en homogen, uarmeret polyetylenfolie beregnet som radon- og fugtspærre på undergrund. Den svejses tæt i overlapninger og kanter, hvilket giver en robust løsning på tværs af årstid og temperatur.
Isola Radonmembran SBS – en svejsbar løsning med teknisk godkendelse fra SINTEF Byggforsks.
ICOPAL Radonmembraner – findes både som asfaltmembraner (svejses med gasbrænder) og LD-polyetylenalternativer (samles med tape eller varmluftsvejsning).
BEWI Radon Solution – en slidstærk radonspærre (radondug) med tilbehør, der kan reducere radonindholdet med op til 99%.
Der er også et praktisk forhold, mange undervurderer: Temperaturen ved montering. For klæbesystemer er minimumstemperaturen typisk +5 °C. Ved lavere temperaturer kræves der typisk varmluft og/eller opvarmet telt for at sikre tæthed. I København og omegn, hvor efterår/vinter-projekter er almindelige, kan det være forskellen på en løsning, der holder, og en løsning der “næsten” holder.
I eksisterende boliger er radonspærre ofte mest realistisk ved større ombygninger, hvor gulve alligevel brydes op. Derfor ser vi tit, at ventilationsgreb bliver den hurtigste vej til forbedring, mens barriereløsninger planlægges langsigtet eller i forbindelse med andre byggearbejder.
I mange tilfælde kombineres radonspærren med et system, der aktivt håndterer tryk og jordluft: radonsug/trykudligning. Hvor en spærre forsøger at “lukke af”, forsøger radonsug i stedet at styre luftens bevægelse ved at skabe et kontrolleret sug under konstruktionen, så jordluften ledes væk, før den finder vej ind i boligen.
Her arbejder man typisk med radonsugebrønde, fx:
Isola Radon Sugbrønd A200 (125 mm diameter, kapacitet til 200 m² bygningsgrund)
Isola Radon Sugbrønd A300 (160 mm diameter, kapacitet til 300 m²)
Isola Radon Sugbrønd A400 (200 mm diameter, kapacitet til ca. 400 m² – til større bygninger)
Fordelen ved denne type løsning er, at den kan tilpasses mange hustyper og kan monteres i både nye og eksisterende bygninger. For boligejere i København og omegn ser vi det især relevant i boliger med kælder eller ved terrændæk, hvor tæthed og gennemføringer historisk har været udfordret.
Ulempen er, at radonsug er en mere teknisk løsning, der kræver korrekt dimensionering og placering. Den bør også tænkes sammen med boligens øvrige udsugning og luftskifte, så man ikke ender med at skabe utilsigtede trykzoner. Vores rolle som ventilationsspecialister er ofte at sikre, at den samlede løsning ikke skaber uhensigtsmæssige trykforhold indendørs – og at ventilationen understøtter effekten i stedet for at modarbejde den.
Som praktisk eksempel: Har du en kælder med mange små utætheder, kan en kraftig mekanisk udsugning i huset øge undertrykket og dermed “hjælpe” radon ind. Et radonsug under gulvet kan afhjælpe ved at reducere trykket under konstruktionen, men det fungerer bedst, når indendørstrykket samtidig holdes stabilt via balanceret ventilation.
Når radon er i spil, giver det intuitivt mening for mange at tænke: “Så må vi bare suge mere luft ud.” Men det kan være præcis det, der forværrer situationen, fordi mere udsugning uden tilsvarende indblæsning skaber undertryk. Undertryk øger risikoen for, at jordluft trækkes ind gennem revner og gennemføringer.
Derfor arbejder vi i praksis med to mål:
Kontinuerligt luftskifte, så radon og anden forurening ikke ophobes.
Balancerede luftmængder, så vi undgår at trække jordluft ind.
Moderne løsninger med varmegenvinding er særligt interessante, fordi de giver et stabilt luftskifte uden unødigt varmetab. Det betyder, at du kan opnå radonreduktion og et generelt bedre indeklima uden at “fyre for gråspurvene”.
En enkel sammenligning: Naturlig udluftning (vinduer) kan give store luftmængder i korte perioder, men den er ujævn og afhænger af vind, vejr og brugeradfærd. Kontrolleret ventilation giver derimod en stabil baseline døgnet rundt. Netop stabiliteten er vigtig ved radon, fordi niveauer kan variere med årstid og trykforhold, og fordi ophobning ofte sker, når huset står lukket (nattetimer, arbejdsdage, vinterperioder).
I mange københavnske boliger er kælderen et svagt punkt. Selv hvis den “kun” bruges til opbevaring, påvirker den ofte resten af huset via trappeopgang, installationsskakte og utætheder. Det kan give en oplevelse af “tung luft” i stueplan, eller at der kommer en jordslået lugt i perioder.
Her ser vi ofte et kombineret behov:
Tæthed/forsegling (og i nogle tilfælde radonspærre-løsninger ved ombygning)
Ventilation, så luften ikke står stille og skaber ophobning
I kældre hænger radonproblematikker ofte sammen med fugt, fordi begge dele påvirkes af utætheder, jordkontakt og luftskifte. En forbedring af luftskiftet kan derfor både stabilisere lugt, reducere fugtbelastning og bidrage til lavere radonkoncentration i de rum, hvor du færdes.
Nye vinduer og tættere klimaskærm er godt for energien – men det kræver, at ventilationen er tænkt med. Ellers får du et hus, der “holder på alt”, inkl. radon, fugt og CO₂. Mange opdager det først som dug på ruder, tung luft i soveværelser eller lugt i entré og kælder.
I den type bolig er en kontrolleret ventilationsløsning ofte et af de mest direkte greb, fordi den kan implementeres uden at åbne terrændæk. Samtidig kan en balanceret løsning begrænse undertryk og dermed risikoen for øget radonindtrængning efter energirenoveringen.
Vi møder boliger, hvor der er udsugning i bad og køkken, men ingen kontrolleret indblæsning. Det kan give undertryk og dermed øget radonindtrængning. Her giver det ofte mening at kigge på balancen og en løsning med varmegenvinding, så du både får luftskifte og trykstabilitet.
Hvis du vil have vores vurdering af, om din boligventilation arbejder med eller imod radonsikringen, kan du ringe til Balling Ventilation på 30 31 32 03 og få en uforpligtende snak om mulighederne i din bolig i København og omegn.
Når radon (og generelt indeklima) er i fokus, arbejder vi ofte med decentrale enheder med varmegenvinding, fordi de kan etableres uden store indgreb og giver et stabilt luftskifte. Det gør dem oplagte i både etageboliger og villaer, hvor man ønsker en målrettet forbedring i fx soveværelse, stue eller kælder.
Her er nogle af de løsninger vi monterer, hvor prisen er inkl. moms og komplet montering:
BSK Zephyr V3 – egnet til bolig-, vådrum, kælder og soverum med komplet varmegenvinding, wifi og nattetilstand: 7.300 kr.
Duka One Pro50+ – egnet til bolig-, soveværelse og kælderrum: 7.000 kr.
Duka One S6 Plus – egnet til bolig- og soverum (ikke vådrum): 7.800 kr.
Duka One S6 Plus Wi-Fi – samme løsning med Wi-Fi-styring: 8.800 kr.
Duka One S6B Plus – egnet til vådrum med varmegenvinding: 7.800 kr.
Duka Pro 70 TH – egnet til vådrum og boligrum med fugt- og tidsstyring: prisen afhænger af en konkret vurdering
TriaAir NOTUS – decentralt anlæg med varmegenvinding og fugtstyring: prisen afhænger af en konkret vurdering
I radon-sammenhæng lægger vi især vægt på at vælge en løsning, der skaber et stabilt, kontrolleret luftskifte og ikke laver uhensigtsmæssigt undertryk. Det kan betyde, at man planlægger flere enheder på tværs af rum, eller at man vælger placeringer, der understøtter en rolig luftbalance i huset (fx kombination af opholdsrum og soveværelser fremfor kun vådrum).
Vil du have hjælp til at vælge den rigtige løsning til fx kælder, soveværelse eller stue? Udfyld kontaktformularen på ballingventilation.dk – eller ring på 30 31 32 03, så hjælper vi dig videre.
Selve radonspærre-arbejdet hører typisk sammen med byggeri/fundament/terrændæk og udføres ofte i forbindelse med nybyg eller større renovering. Her kan radonsikring tænkes ind “samtidig” med gulvisoleringen, hvilket vi ofte ser som en smart måde at få en mere integreret løsning.
Når vi taler ventilation, kan en stor del af forbedringen ofte laves uden at rive gulve op eller ændre på en eventuel radonspærre. Vores opgave er at:
Vurdere luftskifte og trykforhold
Undgå at ventilationen skaber undertryk
Planlægge placeringer, så du får effekt der, hvor du opholder dig mest (soveværelse, opholdsrum, kælder/bryggers)
Et praktisk eksempel fra mange boliger i København og omegn: Hvis soveværelset opleves “tungt” om morgenen, kan en decentral enhed med varmegenvinding give et stabilt natligt luftskifte uden at du skal sove med åbent vindue. Hvis kælderen samtidig bidrager med opstigende luft (og potentielt radon), kan en målrettet løsning i kælder eller trappeområde reducere transporten af kælderluft op i boligen.
Når radon er en bekymring, anbefaler vi at arbejde i tre lag:
Barriere: Radonspærre (korrekt tætning af samlinger, overlap og gennemføringer)
Trykstyring: Mulighed for radonsug/trykudligning (fx sugebrønd tilpasset areal og bygningstype)
Balanceret ventilation: Kontrolleret luftskifte – gerne med varmegenvinding – så radon ikke ophobes, og så boligen ikke “suger” fra jorden
Det er netop kombinationen, der gør løsningen robust – og som samtidig forbedrer hele indeklimaet (fugt, lugt, CO₂), ikke kun radon. For mange boligejere betyder det også, at man kan tage indsatsen i etaper: først stabilisere luftskiftet og trykforholdene, og derefter planlægge barrierer/trykudligning, hvis målinger eller bygningsforhold peger på behovet.
Hvis du bor i København og omegn og vil have hjælp til radonspærre i boligventilation – eller vil sikre, at din nuværende ventilation ikke skaber undertryk og øger radonindtrængning – så tager vi gerne en snak om din bolig og dine muligheder.
Ring til os på 30 31 32 03 eller skriv til kontakt@ballingventilation.dk. Fortæl gerne, om du har kælder, hvilken boligtype du bor i, og hvilke rum der giver mest anledning til bekymring (fx soveværelse eller kælder). Så hjælper vi dig med at finde den rigtige ventilationsløsning, der passer til din bolig i København og omegn.
En radonspærre kan bremse tilførslen af radon fra jorden, men effekten afhænger af, om den er udført helt tæt ved overlap, gennemføringer og tilslutninger. I praksis opnås den mest robuste løsning ofte ved at kombinere barriere med korrekt ventilation, så radon ikke ophobes indendørs.
Hvis der udsuges mere luft, end der tilføres, opstår undertryk. Undertryk kan “trække” jordluft ind gennem revner, sprækker og gennemføringer, hvilket kan øge radonindtrængningen, selv når man oplever, at der bliver “ventileret”.
Radon kommer typisk ind gennem små revner og sprækker i terrændæk og fundament, samlinger ved gulv/væg, utætheder omkring rør/afløb/kabler samt kældergulve og -vægge, hvor konstruktionen ikke er tæt mod jord.
Der har siden 1998 været lovkrav om radonsikring i Danmark, hvor ansvaret ligger hos bygherren. For nybyggede boliger skal radonsikringen sigte mod et radonniveau under 100 Bq/m³.
Typiske løsninger omfatter Isola Radonspærre 400, Isola Radonmembran SBS, ICOPAL Radonmembraner (asfaltmembraner og LD-polyetylenalternativer) samt BEWI Radon Solution, som kan reducere radonindholdet med op til 99%.
For klæbesystemer er minimumstemperaturen typisk +5 °C. Ved lavere temperaturer kræves der typisk varmluft og/eller opvarmet telt for at sikre tæthed, hvilket kan være afgørende i efterår/vinter-projekter i København og omegn.
Eksempler på komplette priser inkl. moms og montering er: BSK Zephyr V3 (7.300 kr.), Duka One Pro50+ (7.000 kr.), Duka One S6 Plus (7.800 kr.), Duka One S6 Plus Wi-Fi (8.800 kr.) og Duka One S6B Plus (7.800 kr.). For Duka Pro 70 TH og TriaAir NOTUS afhænger prisen af en konkret vurdering.
Ring 30 31 32 03 eller besøg ballingventilation.dk/kontakt/
Få tilbud
Ring til os