Skip to content Estimeret læsetid: 12 minutter
Når der arbejdes med brandsikring af ventilationsanlæg i boliger i København, handler det ikke kun om at opfylde reglerne. Det handler om at sikre, at brand og røg ikke kan sprede sig gennem ventilationskanaler, at anlægget fungerer energieffektivt i hverdagen, og at boligen får et sundere, mere stabilt og mere behageligt indeklima.
I København og omegn findes mange forskellige boligtyper, og de stiller ikke de samme krav til tekniske installationer. Ældre etageejendomme på Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg har ofte fælles skakte, ældre udsugningskanaler og installationer, der er ændret flere gange gennem årene. Rækkehuse og villaer i Valby, Vanløse og Brønshøj har typisk mere overskuelige føringsveje, men kan stadig have vigtige brandmæssige problemstillinger ved gennemføringer mellem bolig, garage, kælder, tagrum og tilbygninger.
Nyere lavenergibyggeri i Nordhavn, Ørestad og Sydhavnen har ofte en helt anden teknisk profil. Her er bygningerne tætte, energikravene høje, og ventilation er en central del af både komfort, energiforbrug og fugtstyring. I kælderboliger og renoverede taglejligheder i hele byen kan der desuden være særlige udfordringer med gennemføringer, kondens, luftskifte og eksisterende brandadskillelser.
Fælles for alle boligtyperne er, at ventilationen ofte spiller en større rolle, end boligejeren umiddelbart tænker over. Det gælder især, når kanaler, spjæld eller ventilatorer føres gennem vægge, etageadskillelser, skakte eller brandadskillende konstruktioner. En tilsyneladende lille ændring i et køkken, et badeværelse eller en kælder kan få stor betydning, hvis den ændrer bygningens brandmæssige opdeling.
Hos Balling Ventilation hjælpes boligejere, ejerforeninger og mindre boligforeninger med at få overblik over, om ventilationsanlægget er korrekt udført efter gældende krav, og hvordan det kan forbedres uden unødvendig kompleksitet. En god løsning skal både være sikker, lovlig, praktisk at vedligeholde og tilpasset den konkrete bygning.
I danske boliger er brandsikring af ventilation især styret af Bygningsreglementet BR18 og DS 428:2019 – Brandsikring af ventilationsanlæg. Dertil kommer ofte krav og principper fra DS 447 om ventilation i bygninger og DS 452 om termisk isolering af tekniske installationer.
For boligejeren betyder det i praksis, at ventilationsanlægget skal være udført, så det hindrer spredning af brand og røg via ventilationskanaler, respekterer bygningens brandsektioner og brandceller, har korrekt brandmodstand på kanaler og gennemføringer, anvender de rigtige spjæld hvor der er krav om det, har relevant røgdetektering og brandautomatik og samtidig lever op til krav om indeklima og energiforbrug.
Det lyder teknisk, men grundidéen er enkel: Hvis en brand opstår i én bolig, ét rum, én skakt eller én brandcelle, må ventilationssystemet ikke blive en motorvej for røg og varme til resten af bygningen. Det gælder både ved central boligventilation, udsugningsanlæg fra køkken og bad, kanaler i loftsrum, føringer i kældre og installationer i fælles skakte.
I københavnske etageejendomme er problemstillingen særligt vigtig, fordi mange lejligheder kan dele skakte og føringsveje. Ældre udsugningsanlæg fra køkken og bad kan være ført gennem flere etager, og det er ikke altid tydeligt for den enkelte beboer, hvordan kanalerne er udført. Hvis dokumentationen mangler, bør anlægget vurderes konkret, før der monteres nye ventilatorer, emhætter eller kanaldele.
København har en stor andel ældre boligmasse. Mange ejendomme på brokvartererne er opført længe før nutidens krav til ventilation, tæthed, energiforbrug og brandsikkerhed. De er ofte senere blevet renoveret med nye badeværelser, emhætter, udsugning, tagboliger, sammenlagte lejligheder eller eftermonterede ventilationsløsninger.
Det giver flere typiske udfordringer. Gamle ventilationsskakte kan have mangelfuld dokumentation, kanaler kan passere gennem flere brandceller, og eftermonterede ventilatorer eller emhætter kan være etableret uden korrekt brandteknisk vurdering. Der kan også forekomme fleksible slanger eller uegnede komponenter i skakte og loftrum, manglende brandisolering omkring kanalgennemføringer samt røgspjæld, der enten mangler, sidder forkert eller ikke er koblet korrekt til automatik.
I praksis kan en ældre ejendom på Nørrebro for eksempel have fælles udsugning fra badeværelser, hvor en kanal passerer op gennem flere lejligheder. Hvis en beboer udskifter en ventilator uden at tage højde for trykforhold, kanalens funktion eller brandkrav, kan anlægget fungere dårligere og i værste fald svække den planlagte brandsikring. På samme måde kan en renoveret taglejlighed ændre føringsveje, hvis nye kanaler føres gennem gamle konstruktioner uden korrekt tætning og brandisolering.
I nyere områder som Nordhavn, Ørestad og dele af Sydhavnen ser man andre behov. Boligerne er ofte tætte og energieffektive, og ventilationen er en central del af komforten. Her skal brandsikringen tænkes sammen med høj varmegenvinding, lavt elforbrug, behovsstyring og korrekt styring af spjæld og automatik. Det er ikke nok, at anlægget er energieffektivt; det skal også reagere korrekt ved røg eller brand.
I villa- og rækkehuskvarterer i Vanløse, Valby, Brønshøj, Hvidovre og Rødovre er situationen typisk en anden. Her er boligen ofte én brandsektion, men der kan stadig være vigtige krav, hvis ventilationskanaler føres gennem brandadskillende konstruktioner. Det kan for eksempel være mellem bolig og garage, gennem etageadskillelser, i kælder, i loftrum eller ved tilbygninger, hvor den nye bygningsdel har en anden brandmæssig funktion end den oprindelige.
Når et ventilationsanlæg vurderes, er det ikke nok at se på selve ventilatoren eller aggregatet. Hele bygningen skal forstås. En lejlighed i en etageejendom fungerer typisk som sin egen brandmæssige enhed. Det betyder, at ventilationen ikke må forbinde lejligheder på en måde, hvor røg kan sprede sig frit fra den ene bolig til den anden.
Brandceller er mindre brandmæssige enheder, eksempelvis en bolig, et rumområde eller en del af en bygning, hvor brand og røg skal begrænses i en periode. En lejlighed, et teknikrum eller et afgrænset rumområde kan fungere som brandcelle, afhængigt af bygningens konkrete brandstrategi.
Brandsektioner er større brandmæssige opdelinger, hvor konstruktioner og installationer skal have en bestemt brandmodstand, så brand ikke breder sig videre. En brandsektion kan omfatte en større del af bygningen, og kravene til gennembrydninger kan derfor være skærpede.
Når ventilationskanaler gennembryder vægge, lofter, skakte eller etageadskillelser, skal det vurderes, om der er behov for røgspjæld, brand- og røgspjæld, brandisolering eller andre brandtekniske tiltag. Et røgspjæld kan være relevant mellem brandceller, mens et brand- og røgspjæld ofte er nødvendigt ved gennembrydning mellem brandsektioner. Den præcise løsning afhænger af konstruktionen, bygningens højde, anvendelsen, kanalføringen og den samlede brandstrategi.
En praktisk måde at forstå forskellen på er at se ventilationen som en mulig forbindelse mellem områder, der egentlig skal holdes adskilt under brand. Hvis kanalen forbinder to brandmæssige enheder, skal forbindelsen enten sikres, afspærres eller udføres med tilstrækkelig brandmodstand. Derfor bør brandsikring af ventilation altid vurderes konkret ud fra bygningens anvendelse, etageantal, højde, eksisterende brandstrategi og de faktiske kanalføringer.
Det er især vigtigt i flerfamiliehuse og ejerforeninger, hvor én forkert løsning kan påvirke mange boliger. Hvis en ejerforening for eksempel vil etablere ny mekanisk udsugning fra alle badeværelser, skal man ikke kun se på luftmængder og komfort. Man skal også vurdere, hvordan kanalerne passerer mellem lejligheder, skakte, loftrum og taggennemføringer, og hvordan anlægget reagerer ved røg.
Uanset om du har behov for ventilation i badeværelse, kælder eller hele hjemmet, tilbyder vi gennemsigtige priser og løsninger tilpasset dine behov. Se hvad det koster – og hvad du får for pengene.
Når ventilationsanlæg i boliger og ejendomme i København gennemgås, dukker der ofte gentagende problemer op. Nogle fejl skyldes alder, andre skyldes senere ombygninger, og nogle skyldes, at ventilation er blevet vurderet som en enkel komfortinstallation frem for en teknisk installation med betydning for brand, røg, fugt og energi.
Ventilationskanaler, der passerer gennem brandadskillende bygningsdele, skal have en brandmodstand, der passer til den konstruktion, de føres igennem. Hvis en kanal ikke er korrekt brandisoleret, kan den bidrage til, at varme, røg og brand spreder sig hurtigere end tilladt. Det kan især være kritisk i skakte, loftrum, kældre og gamle etageadskillelser, hvor flere installationer ligger tæt.
Brandisolering har samtidig en praktisk fordel i hverdagen. Den kan også fungere som varme- og kondensisolering. Det kan være relevant i kolde loftrum, kældre, skakte og uopvarmede zoner, hvor kondens ellers kan give fugtproblemer. Hvis kanalen bliver kold, og varm fugtig indeluft passerer igennem, kan der opstå kondens på eller i nærheden af installationen. Det kan over tid øge risikoen for fugt, skjulte skader og dårligt indeklima.
I ældre etageejendomme kan udsugningskanaler løbe gennem flere lejligheder eller brandceller. Hvis der ikke er korrekt sikring mellem boligerne, kan røg spredes via kanalsystemet. Her anvendes typisk røgspjæld eller brand- og røgspjæld afhængigt af gennembrydningen og brandkravet.
Røgspjæld skal ofte opfylde en klasse som E 60 (i↔o)S, og de skal placeres og tilsluttes korrekt. Det er ikke nok, at der “sidder et spjæld et sted”. Funktionen skal passe til brandstrategien. Et forkert placeret spjæld kan give en falsk tryghed, hvis det ikke lukker det rigtige sted, ikke er koblet til korrekt signal, eller ikke bliver testet regelmæssigt.
Et moderne brandsikret ventilationsanlæg skal kunne reagere ved røg eller brand. Det kan ske via røgdetektering i ventilationssystemet eller via et ABA-anlæg, som aktiverer spjæld, stopper eller styrer ventilationen og eventuelt starter røgventilation.
Der ses nogle gange anlæg, hvor spjæld ikke er korrekt tilsluttet brandautomatik eller CTS, eller hvor der mangler automatisk test af funktion. Det giver usikker drift og kan betyde, at anlægget ikke reagerer som forudsat i en nødsituation. I en ejerforening kan det desuden skabe usikkerhed om ansvar, serviceintervaller og dokumentation.
Fleksible slanger, uegnede armaturer eller komponenter uden tilstrækkelig røgmodstand kan være et problem i brandmæssige adskillelser. Det gælder især i skakte, loftrum og ældre ejendomme, hvor installationer er blevet ændret over tid. Materialer og komponenter bør altid vælges ud fra både ventilationsteknik og brandkrav – ikke kun ud fra, hvad der er lettest at montere.
En af de mest anvendte løsninger til brandsikring af boligventilation er en spjældsikret løsning. Her arbejder man typisk med røgspjæld, brand- og røgspjæld, brandisolering af relevante kanalstrækninger, røgdetektering, brandautomatik og styring via stand-alone automatik eller CTS, hvor det er relevant.
Ved gennembrydning mellem brandsektioner vil der ofte være behov for brand- og røgspjæld. Ved gennembrydning mellem brandceller kan røgspjæld være den rigtige løsning. Der kan i visse lave bygninger være undtagelser afhængigt af gulvhøjde, anvendelse og den konkrete brandstrategi, men det skal altid vurderes fagligt.
For boligejeren betyder det, at en faglig løsning ikke blot handler om at montere en standardkomponent. Kanalen skal vurderes i forhold til, hvor den går, hvad den gennembryder, hvilken brandmæssig funktion væggen eller dækket har, og hvordan spjældet skal styres og testes. Det samme gælder, hvis en ejerlejlighed eller en mindre ejendom i København har tvivl om ventilationen i køkken, bad eller skakt.
I større etageboligbyggerier kan en røgventileret løsning være relevant. Her anvendes ventilationstekniske komponenter til at bortlede røg til det fri, hvis der opstår brand. Det er en mere omfattende løsning end en enkel spjældsikring, fordi systemet aktivt skal håndtere røgstrømme, zoner, trykforhold og samspil med brandautomatik.
Et røgventileret system kan omfatte røgventilatorer til bortledning af røg, røgkontrolspjæld til zoneinddeling, brandceller med mindst 30 Pa røgmodstand, integration med ABA-anlæg, certificerede modulerende spjæld, automatisk funktionstest samt funktionsbeskrivelser og vedligeholdelsesprocedurer.
Denne type løsning ses især i større boligbyggerier, hvor ventilationen samtidig skal understøtte daglig drift, komfort og beredskabets indsatsmuligheder. Dimensionering af røgventilatorer, spjæld og kanaler skal passe præcist til bygningen. Derfor bør røgventilerede systemer altid koordineres tæt med brandrådgiver, ingeniør og bygningens driftsansvarlige. Det er ikke en løsning, man bør tilpasse undervejs uden en klar plan.
Brandisolering er en vigtig del af brandsikring af ventilationsanlæg. Formålet er at sikre, at kanaler ikke svækker bygningens brandadskillelser. Korrekt brandisolering kan hindre brand- og røgspredning via kanalsystemet, sikre brandmodstand svarende til den bygningsdel, kanalen føres igennem, beskytte omkringliggende konstruktioner mod varme, reducere risiko for kondens og forbedre energieffektiviteten i anlægget.
Lodrette kanaler gennem betjente områder kræver ofte særlig opmærksomhed. Afgreninger skal vurderes frem til brandmæssige adskillelser, og alle gennemføringer skal lukkes og sikres korrekt. I københavnske ejendomme ses ofte ældre skakte, hvor installationerne er blandet: ventilation, faldstammer, el, vand og senere ombygninger. Her er det vigtigt at få overblik, før man ændrer ventilationen.
En ny ventilator eller kanal kan virke som en lille installation, men hvis den gennembryder en brandadskillende konstruktion, kan den få stor brandteknisk betydning. Det gælder også, hvis der etableres et nyt ventilationsanlæg i en ældre ejendom, hvor de oprindelige skakte ikke er dokumenteret efter nutidige krav.
radon er ikke en del af DS428, men det hænger tæt sammen med ventilation og indeklima. I boliger med kælder, terrændæk eller rum tæt på jordniveau kan kontrolleret luftskifte være vigtigt for at begrænse ophobning af radon og fugt.
I København og omegn findes mange kældre i ældre villaer, rækkehuse og etageejendomme. Kældre bruges ofte til vaskerum, hobbyrum, opbevaring eller beboelseslignende formål, selvom de oprindeligt ikke er bygget til det. Her kan fugt, tung luft, kondens og utilstrækkelig ventilation give dårligt indeklima.
Når der rådgives om ventilation i kældre, bør luftskifte, fugtstyring, eventuel radonproblematik og brandsikring af kanaler og gennemføringer vurderes samlet. Hvis der etableres mekanisk ventilation eller radonventilation, skal kanalføringer stadig udføres korrekt i forhold til brandkravene. Det gælder særligt, hvis kanaler føres gennem etageadskillelser, skakte, teknikrum eller vægge med brandmæssig funktion.
I nogle boliger er det ikke nødvendigt eller praktisk at etablere et stort centralt ventilationsanlæg. Her kan decentral ventilation eller enkeltrumsventilation være en effektiv løsning – især i soveværelser, kældre, vådrum eller boliger, hvor der er problemer med fugt, dårlig luft eller manglende luftskifte.
En stor fordel ved et-rumsventilation er, at installationen er enkel og hurtig. En professionel montering tager typisk én dag, og boligejeren oplever minimal gene. Det gør løsningen oplagt i ejerlejligheder, villaer og rækkehuse, hvor man ønsker bedre indeklima uden en omfattende ombygning.
Ved decentrale løsninger vurderes placering, gennemføring, facadeforhold, kondens, støj, luftretning og relevante brandmæssige forhold. Det er særligt vigtigt i lejligheder og ejendomme med fælles bygningsdele. En ydervægsgennemføring kan virke enkel, men den skal stadig placeres og udføres, så den ikke skaber problemer med brand, fugt, støj eller nabogener.
Hos Balling Ventilation tilbydes blandt andet følgende decentrale løsninger, hvor alle priser er inkl. moms og komplet montering. Produkterne kan være relevante som supplement til eksisterende ventilation, til enkeltrum, kældre, vådrum eller rum med behov for bedre luftskifte.
| Produkt | Egnet til | Funktioner | Pris inkl. moms og komplet montering |
|---|---|---|---|
| BSK Zephyr V3 | Bolig, vådrum, kælder og soverum | Komplet varmegenvinding, wifi og nattetilstand | 7.300 kr. |
| Duka One Pro50+ | Bolig, soveværelse og kælderrum | Decentral ventilation med varmegenvinding | 7.000 kr. |
| Duka One S6 Plus | Bolig- og soverum, men ikke vådrum | Varmegenvinding til enkeltrum | 7.800 kr. |
| Duka One S6 Plus Wi-Fi | Bolig- og soverum, men ikke vådrum | Samme løsning med Wi-Fi-styring | 8.800 kr. |
| Duka One S6B Plus | Vådrum | Varmegenvinding til vådrum | 7.800 kr. |
| Duka Pro 70 TH | Vådrum og boligrum | Fugt- og tidsstyring | Afhænger af konkret vurdering |
| TriaAir NOTUS | Boligrum efter konkret vurdering | Decentralt anlæg med varmegenvinding og fugtstyring | Afhænger af konkret vurdering |
Et produkt som bsk zephyr kan være relevant, når der ønskes varmegenvinding, enkel installation og bedre luftskifte i et konkret rum. Duka-løsningerne kan på samme måde være relevante i boliger, soveværelser, kældre og vådrum, afhængigt af model og placering. Valget bør ikke kun baseres på pris, men også på rumtype, fugtbelastning, støjniveau, styring, facadeforhold og brandmæssige forhold.
Når der arbejdes med brandsikring af ventilationsanlæg i boliger, starter processen med en konkret gennemgang. Bygningstype, eksisterende ventilation, kanalføringer, skakte, gennemføringer, brandadskillelser, spjæld, automatik og driftsbehov vurderes samlet.
Typisk vurderes det, om ventilationen krydser brandceller eller brandsektioner, om der er behov for røgspjæld eller brand- og røgspjæld, om kanaler skal brandisoleres, om eksisterende komponenter er egnede, om røgdetektering og automatik fungerer korrekt, om anlægget samtidig leverer et godt indeklima, og om varmegenvinding, fugtstyring eller behovsstyring kan forbedre driften.
Målet er at skabe en løsning, der er sikker, praktisk og driftssikker. Brandsikring skal ikke ses isoleret fra komfort og energi. Et godt ventilationsanlæg skal både beskytte bygningen, give frisk luft, reducere fugt og fungere stabilt i hverdagen.
Hvis du bor i København, Frederiksberg, Valby, Vanløse, Brønshøj, Amager, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Nordhavn, Ørestad eller omegn og er i tvivl om din ventilation, anbefales det at få anlægget vurderet af en fagperson. Det gælder især, hvis du bor i en ældre etageejendom med fælles skakte, skal renovere køkken, bad, kælder eller tagbolig, vil etablere ny mekanisk ventilation, har fugtproblemer, dårlig luft eller kondens, er en del af en ejerforening, der skal opgradere ventilationen, mangler dokumentation for spjæld, kanaler eller brandisolering, eller vil sikre, at anlægget lever op til DS428 og BR18.
Hos Balling Ventilation hjælpes der med både rådgivning, gennemgang og konkrete ventilationsløsninger. Brandsikkerhed, indeklima og energi tænkes sammen, så løsningen passer til netop boligen og bygningen. Du kan også læse mere om ventilation københavn, hvis du ønsker ekstra viden om boligventilation i området.
Alle ventilationsanlæg skal udføres, så de ikke svækker bygningens brandsikkerhed. Om der kræves røgspjæld, brand- og røgspjæld, brandisolering eller særlige automatikfunktioner afhænger af bygningstype, kanalføring, brandceller, brandsektioner og den konkrete brandstrategi.
Røgspjæld bruges typisk til at begrænse røgspredning mellem brandceller. Brand- og røgspjæld bruges, hvor der både kræves brandmodstand og røgmodstand, for eksempel ved gennembrydninger mellem brandsektioner. Den konkrete placering og funktion skal passe til bygningens brandmæssige opdeling.
Ja, DS428 kan være relevant, hvis ventilationskanaler, udsugning, emhætte, badeværelsesventilation eller andre installationer passerer gennem brandmæssige adskillelser eller indgår i fælles kanalsystemer. Det er særligt relevant i etageejendomme med fælles skakte.
Ja, decentral ventilation kan være en god løsning i en ejerlejlighed, men placering, facadegennemføring, støj, kondens, luftretning, foreningsregler og brandmæssige forhold skal vurderes før montering. I ejendomme med fælles bygningsdele bør løsningen altid afklares grundigt.
Kældre har ofte højere fugtbelastning, lavere temperaturer, risiko for tung luft og i nogle tilfælde radonproblematik. Hvis der etableres mekanisk ventilation eller radonventilation i kælder, skal både luftskifte, fugtstyring, kondens og brandsikring af kanaler og gennemføringer vurderes.
Ring 30 31 32 03 eller besøg ballingventilation.dk/kontakt/