Skip to content +1000 tilfredse kunder
Priser fra 6900 inkl. moms
Specialister i etrums ventilation
Ofte 3-6 dages installationstid
Skip to content 
Estimeret læsetid: 11 minutter.
Når boligejere, bestyrelser og ejendomsadministratorer i København og omegn taler om ventilation, begynder samtalen ofte med helt konkrete indeklimaproblemer. Det kan være fugt, dårlig luft, lugt fra naboer, kondens på ruder eller skimmelsvamp i badeværelse og kælder. De problemer er vigtige, fordi de påvirker komfort, sundhed og bygningens tilstand. Men der er et andet emne, som er mindst lige så vigtigt: brandsikkerhed.
DS 428 handler om brandtekniske foranstaltninger i ventilationsanlæg. Det betyder i praksis, at et ventilationsanlæg ikke kun skal flytte luft effektivt. Det skal også være opbygget, monteret og vedligeholdt, så anlægget ikke bliver en uønsket vej for brand og røg. Hvis der opstår brand i én lejlighed, må røg og varme ikke uhindret kunne bevæge sig gennem kanaler, skakte eller fælles føringsveje til andre lejligheder, opgange, kældre, loftrum eller teknikrum.
Det er særligt relevant i København, hvor boligbyggeriet spænder fra ældre etageejendomme på Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg til villaer, rækkehuse og nyere etageboliger på Amager, i Valby, Vanløse, Ørestad, Nordhavn, Sydhavn og Carlsberg Byen. Mange ældre ejendomme er ændret over tid: vinduer er udskiftet, badeværelser er etableret, emhætter er skiftet, kældre er ombygget, og mekanisk udsugning er måske blevet monteret uden en samlet vurdering af brandceller og kanalføring.
Hos Balling Ventilation er opgaven at omsætte principperne i DS 428 til løsninger, der fungerer i virkelige boliger. Det handler både om bedre indeklima, energieffektiv drift, mindre fugtbelastning og en mere sikker installation. En god løsning skal passe til bygningen, beboernes behov og de brandtekniske forhold.
DS 428 – Brandsikring af ventilationsanlæg – er den danske standard, der beskriver, hvordan ventilationssystemer skal designes, installeres og vedligeholdes, så de understøtter bygningens brandsikkerhed. I boligbyggeri bliver standarden især relevant, når flere boliger, rum eller brandceller er forbundet af kanaler, skakte eller fælles ventilationsløsninger.
I en enkel bolig kan et ventilationsanlæg virke overskueligt: en ventilator trækker fugtig luft ud fra badeværelset, eller et aggregat tilfører frisk luft og fjerner brugt luft. Men i en etageejendom kan anlægget være forbundet med flere lejligheder gennem fælles kanaler. Det betyder, at en fejl eller en uhensigtsmæssig løsning ét sted kan påvirke andre beboere. Derfor er brandsikring af ventilationsanlæg en central del af den samlede vurdering.
I boligbyggeri er DS 428 særligt relevant ved central boligventilation i etageejendomme og flerfamiliehuse, fælles ventilationsanlæg i rækkehuse eller tæt-lav bebyggelser, ventilationskanaler der passerer gennem flere lejligheder eller brandceller, skakte med aftræk fra køkken, bad eller teknikrum samt decentrale boligaggregater eller enkeltrumsventilation monteret i den enkelte bolig.
Standarden er også relevant ved ombygninger, renoveringer og energioptimering af ældre ejendomme. Det gælder for eksempel, når en forening ønsker bedre udsugning fra indeliggende badeværelser, når kælderrum skal have bedre luftskifte, eller når tætte energivinduer ændrer boligens naturlige lufttilførsel. Hvis en løsning ændrer trykforhold, kanalføring eller gennemføringer i brandadskillelser, bør den vurderes brandteknisk.
Formålet er enkelt: Ventilationen må ikke gøre en brand farligere. Hvis der opstår brand i én lejlighed, må røg og varme ikke uhindret kunne sprede sig via fælles fraluft, indblæsning, friskluftindtag, afkast eller skakte. Det er ikke nok, at anlægget fungerer i daglig drift. Det skal også være gennemtænkt i en situation, hvor røg, varme, undertryk og brandpåvirkning ændrer forudsætningerne.
Et typisk eksempel er en ældre københavnsk ejendom, hvor der oprindeligt var naturligt aftræk via skorstenseffekt og oplukkelige vinduer. Senere er der monteret mekanisk udsugning i badeværelser. Køkkener er moderniseret, emhætter er udskiftet, vinduer er blevet tættere, og kælderrum er måske taget i brug til nye formål. Hver ændring kan være fornuftig isoleret set, men samlet kan bygningen ende med et system, der ikke er vurderet som helhed.
Derfor anbefales en professionel gennemgang ikke kun, når der er synlige problemer. Den er også relevant, når man ikke kender anlæggets opbygning, når der er tvivl om brandadskillelser, eller når beboere oplever lugt, røg eller ustabilt aftræk fra andre boliger. En gennemgang kan afklare, om der er behov for service, funktionsafprøvning, eftermontering af komponenter eller en mere grundlæggende ændring af ventilationsstrategien.
København har en meget blandet boligmasse. På Frederiksberg, Østerbro og dele af Nørrebro findes mange klassiske etageejendomme fra perioden omkring 1930–1970, hvor ventilationen ofte oprindeligt var baseret på naturligt aftræk. I brokvartererne er der mange ejendomme med indeliggende badeværelser, små skakte, gamle aftrækskanaler og fælles føringsveje gennem flere etager.
I sådanne ejendomme er det ikke usædvanligt, at ventilationsforholdene er blevet ændret i flere omgange. Det kan give et anlæg, der fungerer nogenlunde i hverdagen, men hvor det er uklart, hvordan det vil opføre sig ved brand. Hvis en fælles kanal forbinder flere lejligheder, kan der være risiko for røgspredning, hvis kanalen ikke er korrekt brandisoleret, sikret eller styret.
På Amager, i Valby og Vanløse ses både ældre villaer, rækkehuse, etageblokke og nyere tæt-lav bebyggelser. Her kan udfordringen være en kombination af tætte vinduer, fugtige kældre, ombyggede badeværelser og mekaniske løsninger, der ikke altid er koordineret med resten af bygningen. Når boligen bliver tættere, skal luftskiftet tænkes mere aktivt. Ellers kan både komfort, fugtniveau og brandsikkerhed blive påvirket.
I nyere etageboliger i Ørestad, Nordhavn, Sydhavn og dele af Carlsberg Byen er der oftere balanceret mekanisk ventilation eller decentrale aggregater pr. bolig. Her er udfordringen typisk ikke gamle skakte, men korrekt placering af friskluftindtag, afkast, gennemføringer og styring. Hvis indtag eller afkast placeres uhensigtsmæssigt i forhold til andre brandsektioner, altangange, gårdrum eller nabobygninger, kan der opstå risiko for røgindtrængning ved brand.
Kældernære rum i hovedstadsområdet er et andet vigtigt område. Mange kældre har problemer med fugt, lugt og i nogle tilfælde radon. DS 428 handler ikke om radon i sig selv, men hvis man etablerer ventilation for at fortynde radon eller forbedre luftskiftet i kælder og stueplan, skal løsningen stadig udføres brandteknisk korrekt. Det er ikke hensigtsmæssigt at løse ét indeklimaproblem og samtidig skabe en ny risiko via kanaler, der bryder brandadskillelser uden korrekt sikring.
Et praktisk eksempel kan være en kælder i en ældre etageejendom, hvor der ønskes mekanisk udsugning for at mindske fugt og lugt. Hvis kanalen føres gennem fællesarealer, teknikrum eller op gennem en skakt, skal den samlede føringsvej vurderes. Det samme gælder, hvis kælderen ligger tæt på flugtveje eller trapperum, hvor røgspredning kan få alvorlige konsekvenser.
For boligejere kan begreber som brandcelle og brandsektion virke tekniske, men princippet er enkelt. En bygning opdeles brandmæssigt, så brand og røg holdes tilbage i en vis tid. En lejlighed er typisk sin egen brandcelle. Trapperum, kældre, loftsrum og teknikrum kan have egne brandmæssige adskillelser. Disse adskillelser skal give beboere tid til at komme ud og give brandvæsenet bedre mulighed for at håndtere situationen.
Når ventilationskanaler føres gennem brandmæssige adskillelser, opstår der en potentiel vej for røg og varme. DS 428 beskriver, hvordan ventilationsanlæg skal udføres, så den risiko håndteres. Det kan blandt andet ske gennem brandisolering, røgdetektering, brandspjæld, brandtermostater, korrekt trykstyring og dokumenteret branddriftsstrategi.
I en etageejendom med fælles udsugning fra flere lejligheder kan der være behov for brandisolering af lodrette kanaler gennem betjente områder. I visse systemtyper skal fraluftsafgreninger i de betjente brandsektioner udstyres med røgdetektorer. I andre løsninger indgår brandspjæld, brandtermostater eller en bestemt strategi, hvor anlægget stopper, spjæld lukker, eller røg styres kontrolleret ud.
Det afgørende er, at løsningen vælges ud fra bygningens konkrete forhold. To ejendomme kan ligne hinanden udefra, men have helt forskellige skakte, kanaler, brandadskillelser og driftssituationer. Derfor bør vurderingen ikke kun handle om, hvilken ventilator der sidder i anlægget. Den bør handle om hele systemet fra indtag til afkast.
Hvis beboere i en ældre ejendom oplever lugt fra naboer, røg fra andre lejligheder eller ustabilt aftræk, er det et tegn på, at luftstrømmene ikke opfører sig som ønsket. Det er ikke i sig selv et bevis på en brandteknisk fejl, men det er et klart signal om, at systemet bør undersøges. Lugtspredning i daglig drift kan pege på utætheder, uhensigtsmæssige trykforhold eller fælles føringsveje, som også er relevante i en brandteknisk vurdering.
Uanset om du har behov for ventilation i badeværelse, kælder eller hele hjemmet, tilbyder vi gennemsigtige priser og løsninger tilpasset dine behov. Se hvad det koster – og hvad du får for pengene.
Når et ventilationsanlæg gennemgås med DS 428 for øje, handler det ikke kun om at se, om ventilatoren kører. Hele systemet skal vurderes: kanaler, skakte, gennemføringer, komponenter, styring, trykforhold, drift og service. Et anlæg kan godt virke effektivt i hverdagen, men stadig være utilstrækkeligt sikret mod brand- og røgspredning.
Lodrette kanaler gennem betjente områder skal i relevante tilfælde brandisoleres. Det gælder typisk fælles aftræk i opgange eller ventilationsskakte i etageejendomme. Hvis en kanal går gennem flere brandceller, må den ikke fungere som en åben forbindelse for brand og røg. Brandisolering kan derfor være afgørende for, at kanalen ikke svækker bygningens brandmæssige opdeling.
I visse systemtyper skal samtlige fraluftsafgreninger i betjente brandsektioner udstyres med røgdetektor. I boligkontekst kan det være relevant ved fælles udsugningsanlæg, hvor flere lejligheder er koblet på samme system. Røgdetektorer kan indgå i anlæggets brandstrategi, så systemet reagerer korrekt, hvis der registreres røg. Reaktionen afhænger af anlæggets opbygning og kan eksempelvis være stop, ændret drift, spjældlukning eller anden kontrolleret branddrift.
Brandtermostater er et andet vigtigt element. I bestemte løsninger skal kanaler for hver betjent brandcelle udstyres med en 72 °C brandtermostat. Den skal sikre, at anlægget reagerer, når der sker brandpåvirkning. Det kan eksempelvis være ved stop, spjældlukning eller anden branddrift afhængigt af den valgte strategi.
Trykforhold er også centrale. Ved røgventilation må tryktabet i til- og fraluftskanalerne fra røgventilator til yderste afgrening maksimalt udgøre 50 Pa, og anlægget må ikke skabe undertryk over 100 Pa ved branddrift. For højt undertryk kan give problemer med døre, flugtveje og røgkontrol. Det er ikke noget, man som boligejer kan vurdere visuelt. Det kræver faglig beregning, måling og kendskab til anlæggets samlede opbygning.
Service er en væsentlig del af sikkerheden. Røgdetektorer, brandtermostater, spjæld, ventilatorer og styringer skal kunne reagere, når de skal. Derfor bør ventilationsservice ikke kun ses som rengøring eller filterskift, men som en del af den samlede driftssikkerhed, især når anlægget indgår i bygningens brandsikkerhed.
I mange moderniseringsprojekter er det relevant at overveje decentral ventilation. Det gælder især i lejligheder, rækkehuse, kælderrum og enkeltstående rum, hvor man ønsker bedre luftskifte uden at etablere et stort fælles kanalnet. Et decentralt boligaggregat eller en enkeltrumsløsning ventilerer typisk én bolig eller ét rum.
Når anlægget kun betjener én brandcelle, kan brandsikringen ofte forenkles, fordi man undgår lange fælles kanalføringer mellem flere lejligheder. Det betyder dog ikke, at DS 428-principperne kan ignoreres. Gennemføringer i ydervæg, placering af indtag og afkast samt afstande til andre brandmæssige forhold skal stadig udføres korrekt.
For boligejeren er fordelen, at løsningen er målrettet, effektiv og forholdsvis enkel at installere. Ved et-rumsventilation er monteringen normalt hurtig og skånsom. En professionel montering tager typisk én dag, og hverdagen forstyrres kun minimalt. Det er en væsentlig grund til, at mange kunder i København vælger decentrale løsninger til soveværelse, kælder, badeværelse eller opholdsrum.
En anden fordel er, at flere decentrale løsninger kan leveres med varmegenvinding. Det betyder, at varmen fra den brugte indeluft genbruges til at forvarme den friske udeluft. Det kan give bedre komfort og lavere varmetab sammenlignet med simpel udsugning uden genvinding. Samtidig kan fugtbelastningen reduceres, fordi luften udskiftes mere stabilt.
Der er dog også forhold, der skal vurderes grundigt. En decentral løsning kræver som regel en gennemføring i ydervæggen, og placeringen skal passe til facaden, rummet, støjkrav, kondensrisiko og brandmæssige afstande. I etageejendomme kan foreningens regler, facadehensyn og myndighedskrav også spille ind. Derfor bør produktvalg og placering ikke alene baseres på pris, men på en samlet teknisk vurdering.
Hos Balling Ventilation tilbydes flere decentrale løsninger til boliger, vådrum, kældre, soveværelser og opholdsrum. Alle nedenstående priser er inkl. moms og komplet montering, hvor der er angivet en fast pris. Hvilken løsning der passer bedst, afhænger af rummet, ydervæggen, fugtbelastningen, støjkrav, behov for Wi-Fi-styring og den brandtekniske sammenhæng i bygningen.
| Produkt | Egnet til | Funktioner | Pris inkl. moms og komplet montering |
|---|---|---|---|
| BSK Zephyr V3 | Bolig, vådrum, kælder og soverum | Komplet varmegenvinding, Wi-Fi og nattetilstand | 7.300 kr. |
| Duka One Pro50+ | Bolig, soveværelse og kælderrum | Decentral boligventilation med varmegenvinding | 7.000 kr. |
| Duka One S6 Plus | Bolig- og soverum, ikke vådrum | Decentral løsning til opholdsrum og soveværelser | 7.800 kr. |
| Duka One S6 Plus Wi-Fi | Bolig- og soverum, ikke vådrum | Samme løsning som S6 Plus med Wi-Fi-styring | 8.800 kr. |
| Duka One S6B Plus | Vådrum | Varmegenvinding til vådrum | 7.800 kr. |
| Duka Pro 70 TH | Vådrum og boligrum | Fugt- og tidsstyring | Pris afhænger af konkret vurdering |
| TriaAir NOTUS | Decentral ventilation i relevante rum | Varmegenvinding og fugtstyring | Pris afhænger af konkret vurdering |
Hvis behovet især handler om et soveværelse med tung luft, kan en lydsvag løsning med nattetilstand være relevant. Hvis problemet er fugt i et badeværelse, bør løsningen være egnet til vådrum og kunne håndtere fugtbelastningen. Hvis kælderen er præget af lugt, høj luftfugtighed eller risiko for radon, skal luftskifte, placering og drift vurderes ekstra grundigt.
Sammenlignet med et større fælles kanalnet kan decentrale løsninger være hurtigere at installere og nemmere at målrette til de rum, hvor behovet er størst. Til gengæld kan en ejendom med mange ens boliger have fordele ved en samlet strategi, så løsningerne ikke bliver tilfældige fra lejlighed til lejlighed. I ejerforeninger og andelsforeninger kan en fælles plan derfor give bedre teknisk sammenhæng.
I ældre københavnske etageejendomme ses ofte tre problemer, der hænger tæt sammen: dårlig luft, lugtspredning og usikker brandsikring. Lugtspredning mellem lejligheder kan skyldes fælles aftræk, utætte kanaler eller uhensigtsmæssige trykforhold. Hvis én lejlighed får kraftig udsugning, kan det påvirke luftstrømmene i andre lejligheder. Det kan give madlugt, tobaksrøg eller fugtig luft fra bad, der bevæger sig den forkerte vej.
Undertryk er også almindeligt. Når gamle vinduer udskiftes med tætte energivinduer, men ventilationen ikke opgraderes tilsvarende, kan boligen mangle erstatningsluft. Det kan give dårligere aftræk, mere fugt på ruder og tung luft i soveværelser. Samtidig kan undertryk påvirke, hvordan røg ville bevæge sig ved brand.
Manglende eller forældet brandsikring er særligt vigtigt i ejendomme, hvor ventilationsanlægget er ændret ad flere omgange. Der kan være etableret ny udsugning uden en samlet vurdering af kanaler, skakte, brandadskillelser og styring. Her kan en faglig gennemgang give et klart overblik over, om anlægget bør opgraderes til et mere tidssvarende niveau.
For ejerforeninger og andelsforeninger er en trinvis tilgang ofte den mest praktiske. Først gennemgås og registreres anlægget. Derefter vurderes DS 428-relevante forhold. Til sidst udarbejdes en plan for forbedringer. Det kan være alt fra service og funktionstest til eftermontering af komponenter eller overgang til decentrale løsninger i udvalgte boliger.
Selvom nyere boliger ofte har bedre tekniske installationer, er DS 428 stadig relevant. I nyere etageboliger og tæt-lav bebyggelser efter cirka 1995 ses ofte balanceret mekanisk ventilation eller decentrale aggregater. Komforten er typisk bedre, men anlægget skal stadig fungere korrekt i forhold til brand.
Fejlplacerede eller underdimensionerede indtag og afkast kan give problemer. Hvis et friskluftindtag placeres uhensigtsmæssigt i forhold til afkast, nabobygninger, altangange, gårdrum eller brandsektioner, kan der i en brandsituation være risiko for røgindtrængning. Uens trykforhold mellem boliger kan også komplicere røgkontrol.
Derudover er service afgørende. Røgdetektorer, brandtermostater, spjæld, ventilatorer og styringer skal kunne reagere, når de skal. Et ventilationsanlæg er ikke en “monter og glem”-installation. Det kræver vedligeholdelse, filterkontrol, funktionsafprøvning og faglig opmærksomhed, især når anlægget indgår i bygningens samlede brandsikkerhed.
Når en boligblok, ejerforening eller andelsforening skal modernisere ventilationen, kan det være relevant at sammenligne en traditionel fælles løsning med decentrale aggregater pr. bolig eller pr. rum. Fælles anlæg kan være den rigtige løsning i nogle ejendomme, men de kræver omhyggelig projektering, brandisolering, korrekt styring og dokumentation.
Decentrale løsninger kan i mange tilfælde reducere risikoen for røg- og lugtspredning mellem boliger, fordi hver enhed betjener et mere afgrænset område. Det kan især være en fordel, hvor eksisterende skakte og kanaler er vanskelige at renovere, eller hvor beboerne oplever gentagne problemer med lugt fra andre lejligheder.
Det betyder ikke, at alle ejendomme skal vælge samme løsning. Et fælles anlæg kan være bedst, hvis der er gode føringsveje, ensartede boliger og mulighed for korrekt brandteknisk udførelse. Decentrale aggregater kan være bedst, hvis der er komplekse skakte, store forskelle mellem boligerne eller behov for hurtig forbedring i enkelte rum. Den rigtige løsning afhænger af bygningen, beboerne og de brandtekniske krav.
Når Balling Ventilation hjælper med boligventilation i København og omegn, starter arbejdet med at forstå bygningen. En lejlighed på Frederiksberg med gammelt aftræk kræver en anden tilgang end et rækkehus i Vanløse, en kælder på Amager eller en nyere lejlighed i Nordhavn. Derfor bør rådgivningen altid tage udgangspunkt i de konkrete forhold.
Balling Ventilation kan hjælpe med gennemgang af eksisterende ventilationsanlæg, vurdering af fælles kanaler, skakte og brandadskillelser, rådgivning om DS 428-principper i boligventilation, forslag til decentrale ventilationsløsninger og installation af enkeltrumsventilation med varmegenvinding.
Derudover kan der ydes hjælp til forbedring af ventilation i vådrum, kældre, soveværelser og opholdsrum, service og funktionskontrol af ventilationsløsninger samt vurdering af fugt, lugt, undertryk og utilstrækkeligt luftskifte. Målet er at skabe løsninger, der både er teknisk korrekte og forståelige for boligejeren.
Boligejeren behøver ikke kende alle tekniske detaljer i DS 428. Det afgørende er at få en løsning, der er gennemtænkt, korrekt monteret og egnet til boligen. Når ventilationen fungerer, mærkes det i hverdagen som friskere luft, mindre fugt, færre lugtgener og større tryghed.
DS 428 er den danske standard for brandsikring af ventilationsanlæg. Den beskriver, hvordan ventilationssystemer skal udføres, så de ikke bidrager til brand- og røgspredning i bygninger.
Den er vigtig, fordi ventilationskanaler kan forbinde flere rum, lejligheder eller brandceller. Hvis anlægget ikke er korrekt udført, kan røg og varme i værste fald sprede sig gennem kanaler og skakte.
Nej. Ældre ejendomme har ofte komplekse skakte og fælles aftræk, men nyere boliger kræver også korrekt projektering, placering af indtag og afkast, styring, service og dokumentation.
Ja, i mange boliger kan decentrale løsninger forenkle installationen, fordi de typisk betjener én bolig eller ét rum. Det kan reducere behovet for lange fælles kanalføringer, men løsningen skal stadig udføres korrekt.
Flere løsninger tilbydes med komplet montering fra 7.000 kr. inkl. moms. Eksempelvis koster Duka One Pro50+ 7.000 kr., BSK Zephyr V3 koster 7.300 kr., og Duka One S6 Plus koster 7.800 kr. Nogle produkter kræver konkret vurdering.
Lugt fra naboer, tobaksrøg fra andre lejligheder, ustabilt aftræk, fugt på ruder, tung luft, fugtige badeværelser og kælderlugt kan være tegn på, at ventilationssystemet bør gennemgås.
Hvis du bor i København, Frederiksberg, Vanløse, Valby, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Amager eller omegn og er i tvivl om ventilationen i din bolig eller ejendom, er det en god idé at få den vurderet professionelt. DS 428 handler om brandtekniske foranstaltninger i ventilationsanlæg, men i praksis handler det også om tryghed, sundt indeklima, færre fugtproblemer og en løsning, der fungerer i hverdagen.
Uanset om behovet er en decentral løsning i et enkelt rum, bedre ventilation i vådrum eller kælder, eller en større gennemgang af en etageejendoms fælles ventilationssystem, kan en faglig vurdering give et klart beslutningsgrundlag. Det kan afklare, om der er behov for service, nye komponenter, ændret styring, brandteknisk opgradering eller en helt anden ventilationsstrategi.
Ring 30 31 32 03 eller besøg ballingventilation.dk/kontakt/
Få tilbud
Ring til os