Skip to content +1000 tilfredse kunder
Priser fra 6900 inkl. moms
Specialister i etrums ventilation
Ofte 3-6 dages installationstid
Skip to content 
Estimeret læsetid: 8–10 minutter
Passivt radonsug er et energirigtigt første tiltag, fordi det fungerer uden strøm og udnytter skorstenseffekt og vindpåvirkning.
I København ses radonproblemer ofte tydeligere om vinteren, når ventilationen falder, huset holdes tættere, og trykforhold kan trække jordluft ind.
Typisk effekt i danske boliger med moderate udfordringer er ca. 30–70% reduktion, og løsningen kan ofte opgraderes til aktivt sug med ventilator.
God effekt kræver ofte korrekt rørføring, kontakt til lag under gulv (grus/sand) og ofte samtidig tætning af gennemføringer og samlinger.
For varigt stabilt indeklima kombineres radonsug ofte med ventilation, især i tætte, efterisolerede københavnske boliger.
Hvad er passivt radonsug – og hvorfor er det relevant i København?
Passivt radonsug København: sådan virker løsningen i praksis
Typiske tegn på, at et passivt radonsug kan være relevant hos dig
Sådan griber vi opgaven an: måling, tætning og korrekt føring af rør
Hvorfor vi ofte kombinerer radonsug med ventilation (for varigt bedre indeklima)
Relevante ventilationsprodukter (inkl. komplet montering) – når radon også handler om luftskifte
Næste skridt: få en konkret vurdering i din københavnske bolig
Hvis du søger på passivt radonsug København, er du sandsynligvis allerede dér, hvor mange boligejere ender: Du har fået en radonmåling, der vækker bekymring – eller du døjer med tung kælderlugt og “stillestående” luft i stueetagen, især om vinteren, når huset er lukket til. I København og omegn ser vi ofte, at radonproblemer bliver tydeligere i de kolde måneder, fordi ventilationen falder, boligen holdes tættere, og undertrykket i huset kan trække jordluft ind gennem selv små utætheder.
Hos Balling Ventilation arbejder vi med indeklima og ventilationsløsninger hver dag, og vi ved, at radon sjældent løses med ét quick-fix. Men for mange boliger – især ældre huse – er passivt radonsug et af de mest energirigtige første skridt: Det udnytter temperaturforskellen mellem inde og ude til at skabe et kontrolleret undertryk under gulvet, så radon ledes væk, før det når ind i boligen.
I guiden her får du en praktisk gennemgang af, hvordan passivt radonsug fungerer, hvornår det typisk giver mening i København, hvad du realistisk kan forvente af effekt, og hvorfor vi ofte tænker løsningen sammen med ventilation for et mere stabilt indeklima året rundt.
Et passivt radonsug er en naturlig ventilationsløsning, der reducerer radonindtrængning fra jordluft ved at sænke lufttrykket under gulvkonstruktionen. Det sker uden brug af strøm: Systemet drives af skorstenseffekten (termisk opdrift) og vindpåvirkning via en hætte.
Kort fortalt handler det om at give jordluften en “nemmere vej ud” end gennem dine revner og samlinger. I stedet for at huset suger jordluft op i kælder og stueplan, etableres en kontrolleret afledning under gulvet.
I København møder vi især radonproblemer i tre boligtyper, hvor konstruktion, alder og tæthed ofte spiller sammen med trykforhold:
Ældre enfamiliehuse og villaer (ofte opført før 1960), hvor der typisk mangler kapillarbrydende lag under betonpladen, eller hvor konstruktionen er udført på en måde, der gør den mere “åben” mod undergrunden.
Huse fra 1960-1980, hvor vi ofte ser grundmure, varierende undergrundsforhold og ujævnt tryk under gulvkonstruktionen – det kan give radon “favoritveje” ind i huset.
Boliger med kælder, hvor radon og anden jordluft ofte samler sig, fordi luftskiftet er lavt, og der er flere potentielle utætheder ved gulv/væg-samlinger, rørgennemføringer og revner.
Det er vigtigt at sige det, som det er: radon er ikke kun et “Jylland/Bornholm-problem”. Vi ser radon landsdækkende – også i og omkring København. Og når man måler over 100 Bq/m³, anbefales der tiltag.
Passivt sug kan være særligt relevant, hvis du ønsker et første skridt, der er driftssikkert og energivenligt, og hvor du kan vurdere effekten før eventuel opgradering eller en større samlet radonsikring.
Når vi etablerer et passivt radonsug, handler det om at skabe en kontrolleret “afledning” af jordluft. Det skal forstås meget bogstaveligt: Vi etablerer et punkt, hvor jordluften kan samles og ledes ud, så den ikke presses eller trækkes ind i boligen.
Vi fører et rør – typisk 110-160 mm i diameter – fra området under gulvkonstruktionen (ofte grus- eller sandlaget) og videre til et afkast, så radonholdig jordluft kan ledes ud.
Røret føres enten op gennem bygningen til tagudsug eller ud gennem soklen/fundamentet til et fundamentudtræk (afhængigt af husets opbygning og muligheder).
På toppen monteres typisk en hætte, der hjælper med at udnytte vindens sug og stabilisere funktionen.
Ved at sænke trykket under gulvet “lokker” vi jordluften til at gå den nemmeste vej – op gennem radonrøret – i stedet for at blive trukket ind gennem sprækker og utætheder i gulv og vægge.
Et konkret eksempel: I et ældre hus med kælder kan der være små revner langs gulv/væg-samlingen og utætte rørgennemføringer. Når emhætte, brændeovn eller almindelig opvarmning skaber undertryk i huset, kan disse små utætheder blive aktive indtrængningsveje. Et passivt sug forsøger at ændre “hovedretningen” for luftstrømmen, så jordluften i stedet søger mod sugpunktet under gulvet.
Det er også derfor, passivt radonsug ofte tænkes sammen med en plan for tæthed og luftskifte. Hvis du både reducerer indtrængning nedefra og samtidig sikrer kontrolleret luftudskiftning, får du typisk mere stabile målinger og færre perioder med “toppe”.
Uanset om du har behov for ventilation i badeværelse, kælder eller hele hjemmet, tilbyder vi gennemsigtige priser og løsninger tilpasset dine behov. Se hvad det koster – og hvad du får for pengene.
I danske boliger med moderate radonudfordringer ser vi, at passivt radonsug typisk kan reducere radonindtrængning med 30-70%. Spændet er stort, fordi effekten afhænger af, hvor “let” jordluften kan bevæge sig under gulvet, hvor tæt gulvkonstruktionen er, og hvor god afkastføringen er.
Derfor anbefaler vi ofte passivt sug som:
et første, energirigtigt tiltag (ingen strømforbrug),
en løsning med lav vedligeholdelse,
og en fornuftig platform, hvis man senere vil opgradere.
Hvis der senere er behov for det, kan et passivt radonsug i mange tilfælde opgraderes til et aktivt sug ved at montere en ventilator. Det kan løfte reduktionen markant (ofte angivet til 50-99% i praksis afhængigt af bolig og tæthed), men vi starter altid med en vurdering af konstruktion og måleresultater, så du ikke investerer i noget, der er skævt dimensioneret.
I praksis betyder det, at nogle huse kommer langt med passivt sug alene, mens andre har brug for “trin 2”. En typisk københavnsk case kan være et hus, hvor vintermålingen er høj, men hvor passiv løsning og tætning bringer niveauet ned tættere på et acceptabelt leje. Hvis sommeren så giver mindre drivkraft og niveauet igen bliver ustabilt, kan en aktiv opgradering eller justeret ventilationsstrategi give mere ensartet resultat.
Vi ser et meget typisk mønster i hovedstadsområdet:
Om vinteren udluftes der mindre.
Boligen holdes tættere (varmen skal blive inde).
Temperaturforskellen mellem inde og ude er større, hvilket ændrer trykforholdene i huset.
Resultatet kan være, at radonniveauet stiger i vinterperioden, og det er ofte dér, mange boligejere bliver opmærksomme på problemet – enten via måling eller symptomer som tung luft og gener i kælder/stueplan.
Og her er en vigtig detalje: Den passive effekt falder typisk om sommeren, fordi temperaturforskellen er mindre. Derfor tænker vi altid passivt radonsug ind som en del af en samlet strategi, hvor indeklimaet også skal være stabilt i de “milde” måneder.
Hvis du i forvejen oplever fugtig eller tung kælderluft i vinterhalvåret, kan det også hænge sammen med lavere luftskifte. I den situation kan en målrettet løsning, der både adresserer radon og luftudskiftning, give en mere mærkbar komfortforbedring i hverdagen, fordi luften ikke “står stille” i de rum, hvor jordluften typisk påvirker mest.
Vi anbefaler altid måling først, men i praksis ringer mange til os med nogle af disse oplevelser:
Kælderen føles “indelukket”, også selvom den ikke er decideret fugtig
Lugtgener nær gulv eller ved trapper mellem kælder og stueplan
Du har et ældre hus, hvor gulvkonstruktionen aldrig er opgraderet
Du har fået målt radon – eller overvejer at måle – og vil kende mulighederne, hvis niveauet er for højt
Hvis du vil dykke videre ned i måling og vurdering, kan det også være relevant at se på radonmåling, så du ved, hvad der er målt, hvor længe der bør måles, og hvordan resultater typisk tolkes i en bolig med sæsonvariation.
Hvis du vil have en konkret faglig vurdering af, om passivt radonsug i København giver mening i din boligtype, kan du ringe til os på 30 31 32 03. Vi tager den gerne i øjenhøjde og hjælper dig med at afklare næste skridt.
En løsning mod radon er kun så god som dens forudsætninger. Derfor arbejder vi typisk i tre spor, så du ikke ender med et system, der i teorien er rigtigt, men i praksis bliver begrænset af utætheder eller dårlig “kontakt” til underlaget.
Vi starter med at forholde os til målingen og boligens konstruktion: Radon kommer primært fra jordluft, og derfor handler det om gulvkonstruktion, gennemføringer og samlinger. I huse med kælder kigger man typisk ekstra på overgange, revner og områder, hvor installationer går gennem gulv eller væg.
Det handler ikke kun om tallet, men om mønsteret: Er niveauet stabilt højt hele tiden, eller “skyder det op” i bestemte perioder? Sæsonmønster kan sige meget om, hvor stor en del af problemet der er tryk/ventilation, og hvor stor en del der er konstruktionens tæthed.
Et passivt sug gør meget – men hvis gulvet er fyldt med små lækager, kan du stadig få indtrængning. Derfor anbefaler vi ofte tætning som en del af løsningen, fx med egnede tætninger og evt. membran, afhængigt af konstruktionen.
Et praktisk eksempel er rørgennemføringer i kælder (vand, varme, afløb), hvor små sprækker omkring rørene kan være nok til at jordluft finder vej. Tætning kan også være relevant langs gulv/væg-samling, hvor små revner over tid opstår i ældre beton og puds.
Effekten afhænger meget af, om vi kan få en god “kontakt” til laget under gulvet (grus/sand). I boliger hvor der ikke er et kapillarbrydende lag, kan installationen være mere kompliceret, og så anbefaler vi ofte, at man overvejer aktivt sug eller en ventilationsløsning fra starten – men det afgør vi først efter en konkret vurdering.
Dimensionering er ikke kun rørdiameter (110–160 mm), men også rørføringens længde, antal bøjninger og afkastets placering. En uhensigtsmæssig rørføring kan “stjæle” en del af den passive drivkraft. Derfor tænkes føringen typisk så direkte som muligt, og røret isoleres i kolde zoner for at holde funktionen stabil.
Professionel montering af passivt radonsug tager typisk 1-2 dage. I mange huse er det relativt enkelt og kan gøres uden store indgreb:
Vi borer typisk et hul i gulv eller sokkel (afhængigt af løsning)
Vi etablerer rørføring og gennemføringer
Vi monterer hætte/afkast
Vi sikrer korrekt isolering af rør i kolde zoner, så funktionen bliver stabil
Vores fokus er altid at gøre det så praktisk som muligt i en beboet bolig – og at efterlade en løsning, der både fungerer og er pæn at se på.
I mange ældre københavnske boliger er der særligt fokus på, hvor røret kan føres mest diskret, og hvordan gennemføringer kan udføres, så de er robuste over tid. Det kan fx være relevant at vælge en føring, der minimerer synlige rør i opholdsrum, eller at bruge eksisterende skakte/tekniske rum, når det er muligt.
Radonsug arbejder “nedefra” ved at håndtere jordluften, men indeklimaet i huset påvirkes også af luftskiftet “oppe i boligen”. Derfor kombinerer vi ofte en radonløsning med balanceret ventilation eller målrettet rumventilation, så du får:
mere stabil luftudskiftning hele året,
mindre ophobning af radon i kælder og stueetage,
og et bedre indeklima generelt (komfort, lugt, fugt).
I mange københavnske boliger – især hvor man har efterisoleret, skiftet vinduer og gjort huset tættere – kan ventilation være den manglende brik, fordi naturlig udluftning ikke længere “passer sig selv”. Hvis du vil forstå principperne bag kontrolleret luftskifte og hvorfor det ofte er mere stabilt end tilfældig udluftning, kan du læse mere om ventilation.
Sammenlignet med kun at øge udluftning ved at åbne vinduer, giver kontrolleret ventilation typisk to fordele i praksis: (1) luftskiftet kan holdes mere konstant, og (2) du undgår ofte store varmetab i perioder, hvor du ellers ville kompensere med mere opvarmning. Det er en af grundene til, at decentrale løsninger med varmegenvinding kan være attraktive i rum som kælder, soveværelse og opholdsstue.
Når vi skal forbedre luftskiftet i udvalgte rum (fx kælder, soveværelse eller opholdsrum), bruger vi ofte enkle decentrale løsninger med varmegenvinding. Det giver stabil udluftning uden at “fyre for gråspurvene”.
Her er de løsninger, vi typisk anbefaler i boliger, hvor man vil kombinere radontiltag med bedre indeklima (alle priser er inkl. moms og komplet montering):
BSK Zephyr V3 – egnet til bolig-, vådrum, kælder og soverum, komplet varmegenvinding, wifi og nattetilstand: 7.300 kr.
Duka One Pro50+ – egnet til bolig-, soveværelse og kælderrum: 7.000 kr.
Duka One S6 Plus – egnet til bolig- og soverum (ikke vådrum): 7.800 kr.
Duka One S6 Plus Wi-Fi – samme løsning med Wi-Fi-styring: 8.800 kr.
Duka One S6B Plus – egnet til vådrum med varmegenvinding: 7.800 kr.
Duka Pro 70 TH – egnet til vådrum og boligrum med fugt- og tidsstyring: prisen afhænger af en konkret vurdering.
TriaAir NOTUS – decentralt anlæg med varmegenvinding og fugtstyring: prisen afhænger ligeledes af en konkret vurdering.
Vi vælger løsning ud fra, hvor radonen typisk ophobes (kælder/stueplan), hvordan du bruger rummene, og hvor du ønsker den største komforteffekt. For mange giver det god mening at starte med de rum, hvor man opholder sig mest (soveværelse og stue) og/eller hvor påvirkningen fra undergrunden er størst (kælder).
Vil du have vores vurdering af, hvilken løsning der passer til din bolig i København – og hvordan den spiller sammen med et passivt radonsug? Udfyld kontaktformularen på ballingventilation.dk eller ring på 30 31 32 03 – så vender vi hurtigt tilbage.
Vi er altid ærlige om begrænsningerne. Passivt radonsug er stærkt som energirigtigt første tiltag, men det er ikke altid tilstrækkeligt alene.
Vi ser typisk, at man skal tænke større, hvis:
radonniveauet er vedvarende højt og konstruktionen er meget utæt,
der ikke er brugbart kapillarlag under gulvet,
eller hvis der er stor sæsonvariation, hvor sommerperioden giver for lille drivkraft til stabil effekt.
I de tilfælde planlægger vi ofte enten:
en løsning, der er forberedt til aktiv opgradering, eller
en samlet ventilationsstrategi, hvor luftskiftet i boligen bliver konstant og kontrolleret.
En praktisk måde at se det på er at sammenligne “kildekontrol” og “fortynding”: Passivt sug er primært kildekontrol (håndterer jordluften før den kommer ind), mens ventilation i højere grad handler om at fortynde og fjerne den luft, der allerede er i boligen. Ved moderate udfordringer kan kildekontrol alene være nok. Ved mere komplekse forhold eller høj tæthed/undertryk i huset, giver en kombination ofte det mest stabile resultat.
Hvis du leder efter passivt radonsug København, er vores anbefaling, at du gør det i den rigtige rækkefølge: måling → vurdering af konstruktion → tætning → korrekt etableret sug → og ventilation der stabiliserer indeklimaet året rundt.
Vi hjælper dagligt boligejere i København og omegn med at finde en løsning, der både er praktisk at få udført og giver ro i maven bagefter – ikke bare på papiret, men i hverdagen i kælder og stueetage.
Hvis du vil læse mere om kombinationen af sug og udluftning, kan det også være relevant at se på radon ventilation, som går mere i dybden med, hvordan luftskifte og trykforhold i kælder/stue påvirker niveauerne.
“Passivt” betyder, at løsningen ikke bruger strøm. Sug-effekten skabes af skorstenseffekten (termisk opdrift) og vindens påvirkning via en hætte, så jordluften ledes ud gennem røret.
I danske boliger med moderate radonudfordringer ses typisk en reduktion på ca. 30–70% ved passivt radonsug. Resultatet afhænger af konstruktion, tæthed, kontakt til lag under gulv samt rørføring og afkast.
Ja, i mange tilfælde kan det opgraderes til aktivt sug ved at montere en ventilator. Det kan i praksis give væsentligt større reduktion (ofte angivet 50–99% afhængigt af bolig og tæthed), men bør altid vurderes konkret.
Om vinteren udluftes der mindre, huset holdes tættere, og temperaturforskellen mellem inde og ude ændrer trykforholdene. Det kan øge undertrykket og trække mere jordluft ind gennem små utætheder.
Professionel montering af passivt radonsug tager typisk 1–2 dage. Der bores typisk hul i gulv eller sokkel, rørføring etableres, hætte/afkast monteres, og rør isoleres i kolde zoner for stabil drift.
Det kan være utilstrækkeligt, hvis radonniveauet er vedvarende højt og konstruktionen meget utæt, hvis der ikke er brugbart kapillarlag under gulvet, eller hvis sommerperioden giver for lille drivkraft til stabil effekt. Her planlægges ofte aktiv opgradering og/eller en samlet ventilationsstrategi.
Ring 30 31 32 03 eller besøg ballingventilation.dk/kontakt/
Få tilbud
Ring til os