Skip to content +1000 tilfredse kunder
Priser fra 7300 inkl. moms
Specialister i etrums ventilation
Ofte 3-6 dages installationstid
Skip to content 
Estimeret læsetid: ca. 7–9 minutter.
Radonmåling i boliger viser ofte forhøjede værdier over 100-200 Bq/m³, især i ældre huse med direkte jordkontakt, krybekælder eller kælder.
Radon kan ikke lugtes eller ses—du skal måle for at vide, om niveauet er for højt.
Vinterhalvåret (oktober til april) giver ofte højere radon pga. lavere luftskifte og undertryk i boligen.
Korrekt måling med dosimetre i 2-3 måneder i opholdsrum og soveværelse (og gerne kælder) giver et retvisende gennemsnit.
Mekanisk ventilation med varmegenvinding er ofte den mest stabile vej til lavere radon og et mere kontrolleret indeklima året rundt.
Hvorfor radon tit bliver værre om vinteren (undertryk og “døde zoner”)
Sådan måler du radon rigtigt (2-3 måneder, rum og placering)
Hvorfor ventilation med varmegenvinding ofte er den mest stabile radon-løsning
Vores konkrete produkter (inkl. komplet montering) – relevante valg ved radon
Fra måling til dokumenteret effekt: sådan arbejder vi typisk
Når vi bliver kontaktet af boligejere, der søger på “Radonmåling i boliger afslører ofte forhøjede niveauer over 100-200 Bq/m³, især i ældre danske huse med direkte jordkontakt eller i radonprone områder som Østsjælland og Bornholm, hvor undergrunden (granit, moræneler) frigiver gasen.”, handler det næsten altid om det samme: Man vil have et klart svar på, om huset er sikkert at bo i – og hvis radon er for højt, vil man have en løsning, der virker i praksis og ikke bare i teorien.
Hos Balling Ventilation arbejder vi dagligt med indeklima i danske boliger, og vores erfaring er, at radon ofte bliver “usynligt” i hverdagen, indtil man måler det. Derfor er radonmåling et af de mest konkrete værktøjer, du kan bruge som boligejer – især hvis du bor i ældre huse med direkte jordkontakt, huse med krybekælder, eller i områder hvor undergrunden kan frigive radon (fx dele af Østsjælland og Bornholm, hvor granit og moræneler kan være en del af forklaringen).
I dette indlæg gennemgår vi, hvorfor radon ofte bliver forhøjet i netop ældre boliger, hvordan du måler korrekt, hvorfor ventilation med varmegenvinding ofte er den mest stabile vej til lavere radon, og hvilke løsninger vi typisk anbefaler – samt hvilke enheder der passer til hvilke rum.
Radon kommer fra undergrunden og kan trænge ind i boligen gennem små utætheder – typisk revner i gulv og vægge, samlinger ved rørgennemføringer og andre “svage punkter” mod jord. Det er ofte ikke én stor åbning, men summen af mange små lækager, der gør forskellen.
Det, vi ser igen og igen, er, at radonproblemer især dukker op i boliger med bestemte kendetegn:
Ældre huse (ofte før 1990’erne), hvor der sjældnere er tænkt radonsikring ind fra start.
Boliger med direkte kontakt til jord (terrændæk), hvor konstruktionen er tæt på radonkilden.
Boliger med krybekælder eller “kolde zoner” tæt på jord, hvor luft kan stå stille.
Boliger med kælder, hvor radon kan ophobe sig, hvis luftskiftet er lavt.
I radonprægede områder kan undergrunden frigive mere radon. Det er netop derfor, vi ofte anbefaler en måling, hvis du bor i fx dele af Østsjælland – og på Bornholm, hvor geologien (bl.a. granit) kan være med til at øge risikoen.
Det vigtige er: Man kan ikke “gætte” radon ud fra lugt eller synlige tegn. Du skal måle for at vide det. To huse på samme vej kan have vidt forskellige værdier, fordi små forskelle i fundament, revner, trykforhold og ventilation ændrer, hvor meget luft der trækkes op fra jorden.
Et konkret eksempel fra mange ældre huse: Et bryggers med terrændæk og flere rørgennemføringer (vand/varme/afløb) kan være en “radonmotor”, hvis huset samtidig har en emhætte og badventilator, der skaber undertryk. Her kan radon vandre ind de steder, hvor det er sværest at se – under skabe, bag installationer eller ved gamle fuger.
Mange bliver overraskede over, at radon ofte er et større problem i vinterhalvåret. Men i praksis giver det god mening. I perioden oktober til april ser vi typisk de højeste koncentrationer.
Årsagen er ofte en kombination af:
Lavt naturligt luftskifte (vi lufter mindre ud, vinduer er lukkede, og frisklufttilførsel falder).
Højere indetemperatur end udetemperatur, som kan skabe et trykforhold, der “trækker” luft op fra jorden.
Undertryk i boligen, hvor huset nærmest suger luft ind gennem sprækker og utætheder mod jord.
Undertryk er en klassiker i ældre huse, hvor ventilationen i praksis er tilfældig: emhætte, badventilator, utætte vinduer, skorstenseffekt – alt sammen kan påvirke trykket. Og hvis trykket “peger den forkerte vej”, kan det øge indtrængningen af radon.
Vi ser også ofte, at radon bliver særligt højt i det, vi kalder “døde zoner”: kældre, bryggers, viktualierum, rum med lukkede døre og lav aktivitet. Her kan radon ophobe sig, hvis der ikke er et stabilt luftskifte. Det er også her, man ofte samtidig ser problemer med fugt, fordi stillestående luft gør det sværere at få tørret konstruktioner ud.
Radonmåling skal give et retvisende billede af hverdagen i boligen – ikke bare en tilfældig dagsmåling. Derfor anbefaler vi næsten altid dosimetre og en længere måleperiode.
Når vi rådgiver om måling, anbefaler vi typisk denne praksis:
Brug dosimetre.
Mål i 2-3 måneder.
Placér dosimetre i opholdsrum (fx stue) og soveværelse – og gerne også i kælder, hvis du har en.
Placér dem væk fra direkte sol, varmekilder og tydelige trækzoner (fx lige ved vindue, radiator eller ventilationsåbning).
Grunden til den længere måleperiode er, at radon kan svinge meget fra dag til dag afhængigt af vejr, vind, temperatur og brugen af huset. En længere periode giver et mere stabilt gennemsnit – og det er netop gennemsnittet, vi skal kunne handle ud fra.
Hvis du vil have hjælp til at planlægge målingen (hvor mange dosimetre, og hvor de skal sidde i netop dit hus), så ring til os på 30 31 32 03. Vi hjælper gerne med en hurtig, uforpligtende vurdering ud fra byggeår, kælderforhold og rumfordeling.
Uanset om du har behov for ventilation i badeværelse, kælder eller hele hjemmet, tilbyder vi gennemsigtige priser og løsninger tilpasset dine behov. Se hvad det koster – og hvad du får for pengene.
I mange boliger, hvor vi bliver involveret, ligger radonforhøjelser ofte i et niveau, der gør boligejeren utryg – og med god grund. Vi ser ofte resultater over 100-200 Bq/m³ i huse med jordkontakt eller i områder, hvor undergrunden afgiver mere radon.
Det afgørende er ikke kun tallet, men også hvordan huset fungerer:
Er der undertryk?
Er der et stabilt luftskifte året rundt?
Er der kælder eller krybekælder, som fungerer som opsamlingszone?
Er huset tæt/utæt – og hvor?
Vores tilgang er derfor altid: Mål → forstå huset → vælg løsning → dokumentér effekten med en opfølgende måling.
Et praktisk eksempel: To huse kan begge måle 180 Bq/m³ i stuen, men i hus A er det primært et vinterproblem og relateret til undertryk fra emhætte og badventilator. I hus B er det et helårsproblem, fordi kælderen har lavt luftskifte og fungerer som “reservoir”, der langsomt afgiver radon til resten af huset. Løsningen kan derfor være forskellige—selv om tallet ligner.
Når radon er forhøjet, kan man godt “lufte det væk” med åbne vinduer. Problemet er bare, at det sjældent er en realistisk strategi i en dansk hverdag – og slet ikke gennem en hel vinter. Udluftning bliver uensartet: nogle dage gør man det meget, andre dage slet ikke, og effekten kan derfor blive tilfældig.
Derfor arbejder vi typisk med mekaniske ventilationsløsninger, fordi de:
Giver konstant luftudskiftning.
Kan udligne tryk og dermed mindske undertryk, som ellers kan trække radon ind.
Samtidig fjerner CO₂, fugt og risiko for skimmel.
Giver bedre komfort – og med varmegenvinding får du frisk luft uden at “fyre for gråspurvene”.
Vi ser meget tydeligt, at mekanisk ventilation med varmegenvinding kan reducere radon markant, når det er projekteret og indreguleret rigtigt. I praksis arbejder vi med løsninger, der kan give en reduktion i størrelsesordenen 48–80%, fordi huset får et mere kontrolleret luftskifte og mere stabile trykforhold.
Og ja: varmegenvinding betyder, at du kan genbruge en stor del af varmen fra udsugningsluften – i praksis op til 90% varmegenbrug – hvilket gør det mere attraktivt at ventilere “rigtigt” hele året.
Fordele og ulemper i praksis:
Fordel: Stabil effekt døgnet rundt, især i soveværelser hvor man typisk opholder sig mange timer i træk.
Fordel: Mindre risiko for, at radon “flytter” rundt, fordi luftstrømme bliver mere kontrollerede.
Ulempe: Kræver korrekt indstilling og passende placering; forkert opsætning kan i værste fald skabe uhensigtsmæssige trykforhold.
Ulempe: Der er altid drift og vedligehold (fx filtre) – men det er til gengæld forudsigeligt og kan planlægges.
I mange huse giver det bedst resultat at tænke i helhed. Radon er sjældent et “single-point” problem, og derfor er det ofte en kombination af flere tiltag, der samlet set skaber en robust løsning.
Vi anbefaler ofte en kombination af:
Tætning af tydelige utætheder mod jord (revner, rørgennemføringer mv.).
Ventilation, så radon ikke kan ophobe sig.
I nogle tilfælde radonsug (undertryk under fundament), hvor det giver mening ud fra boligens fundament og adgangsforhold.
Ventilation er for mange den mest komfortable og langsigtede løsning, fordi den ikke kun handler om radon – den løfter hele indeklimaet. Radonsug kan være et stærkt supplement, især hvis man har tydelig indtrængning fra undergrunden og et fundament, der egner sig til det.
Det vigtigste er, at du ikke bare “gætter” dig frem: Vi skal vurdere trykforhold, konstruktion og rumzoner, så løsningen ikke forværrer undertryk eller flytter problemet rundt i huset. I praksis betyder det fx, at man kan være nødt til at sikre tilførsel af friskluft, hvis der er mange udsugende kilder (emhætte, badventilator, brændeovn/skorsten), så huset ikke ender med at “trække” mere jordluft.
Når radon er forhøjet, behøver du ikke altid starte med et stort kanalbaseret projekt. I mange boliger giver det mening at begynde med målrettet ventilation dér, hvor behovet er størst: soveværelser, stueplan og kælderzoner.
Her er enkeltrumsventilation (decentrale enheder) ofte en virkelig god løsning, fordi:
Den kan etableres uden store indgreb.
Den giver et stabilt luftskifte i de vigtigste rum.
Den er oplagt i huse, hvor man ikke ønsker kanaler ført rundt.
Den kan være en effektiv måde at reducere ophobning og forbedre trykbalancen lokalt.
For enkeltrumsventilation gælder også en meget konkret fordel for dig som boligejer: Installationen er enkel og hurtig. En professionel montering tager typisk én dag, og du oplever normalt minimal gene i hverdagen. Det er netop derfor, mange vælger at starte her – og så eventuelt udvide senere.
Sammenlignet med “kun at lufte ud” får du med mekanisk løsning en gentagelig effekt. Sammenlignet med store centrale anlæg kan du ofte komme hurtigere i gang og prioritere de rum, hvor målingen er højest.
Når radon og lavt luftskifte er i fokus, vælger vi typisk en løsning med varmegenvinding og stabil drift. Her er de mest relevante af vores enheder, som vi ofte bruger i praksis (alle priser er inkl. moms og komplet montering):
BSK Zephyr V3 – egnet til bolig-, vådrum, kælder og soverum, med komplet varmegenvinding, wifi og nattetilstand: 7.300 kr.
Vi bruger den ofte, når der både er behov for komfort (fx nattetilstand i soveværelse) og effektiv udluftning i rum, hvor radon kan ophobe sig – fx kælder eller jordnære rum.
Duka One Pro50+ – egnet til bolig-, soveværelse og kælderrum: 7.000 kr.
Et stærkt valg til rum, hvor du vil have stabil ventilation og bedre luftskifte uden at lave store ombygninger.
Duka One S6 Plus – egnet til bolig- og soverum (ikke vådrum): 7.800 kr.
Bruges ofte i soveværelser og opholdsrum, hvor man ønsker rolig drift og kontinuerligt luftskifte.
Duka One S6 Plus Wi-Fi – samme løsning med Wi-Fi-styring: 8.800 kr.
Velegnet hvis du gerne vil kunne styre og tilpasse ventilationen nemt i hverdagen.
Duka One S6B Plus – egnet til vådrum med varmegenvinding: 7.800 kr.
Relevant hvis dit radon-ramte hus også har fugtudfordringer i bad/vådrum, så du både får styr på fugt og et mere stabilt luftflow i boligen.
Derudover arbejder vi også med løsninger, hvor prisen afhænger af konkret vurdering:
Duka Pro 70 TH – egnet til vådrum og boligrum med fugt- og tidsstyring, og prisen afhænger af en konkret vurdering.
TriaAir NOTUS – decentralt anlæg med varmegenvinding og fugtstyring, og prisen afhænger ligeledes af en konkret vurdering.
Hvilken model vi anbefaler hos dig, afhænger især af:
Om rummet er vådrum eller opholdsrum.
Om der er kælder/krybekælder og “døde zoner”.
Hvor radonmålingen er højest.
Hvordan trykforholdene i huset ser ud.
Vil du have et hurtigt bud på, hvad der passer til dit hus og dine rum? Udfyld kontaktformularen på ballingventilation.dk eller ring på 30 31 32 03 – så hjælper vi dig med at vælge rigtigt første gang.
Når vi hjælper boligejere med radon, følger vi en enkel og praktisk proces, hvor vi hele tiden forsøger at gøre næste skridt tydeligt og målbart.
Vi hjælper med at få den sat op korrekt, så resultatet er noget, vi kan handle på. Det handler ikke kun om at “have målt”, men om at have målt rigtigt: de rigtige rum, korrekt placering og en periode på 2-3 måneder, så gennemsnittet bliver retvisende.
Vi ser på byggeår (især om huset er fra før 1990’erne), jordkontakt, kælder/krybekælder og typiske indtrængningspunkter. I radonprægede områder (fx Østsjælland/Bornholm) tager vi højde for, at risikoen kan være højere. Vi vurderer også, om boligen har problemer, der ofte følges ad med lavt luftskifte—fx kondens, lugt eller begyndende skimmel.
Vi anbefaler typisk mekanisk ventilation med varmegenvinding, fordi det både reducerer radon og forbedrer hele indeklimaet (CO₂, fugt, komfort). I nogle huse giver det mening at starte i soveværelser og opholdsrum, fordi det er dér, man opholder sig længst, og fordi det ofte giver en hurtig og mærkbar forbedring.
Hvis der samtidig er tydelige fugtproblemer i kælder eller vådrum, kan man målrette løsningen til de rum, hvor risikoen for skimmel og dårlig lugt ofte er størst—men stadig med fokus på at forbedre trykbalance og luftskifte.
Her er detaljen vigtig: Ventilation skal køre stabilt og være rigtigt indstillet, så vi ikke skaber unødigt undertryk. Ved enkeltrumsløsninger er monteringen ofte udført på én dag med minimal gene. Indregulering handler i praksis om at vælge passende drift, så effekten bliver vedvarende—ikke bare “god den første uge”.
Vi anbefaler altid at verificere effekten med en opfølgende måling, så du ikke bare “håber”, men ved hvor du lander – og vi sigter efter et resultat, hvor radon er kommet ned på et trygt niveau (ofte med målsætning om under 100 Bq/m³ i praksis, når huset og forudsætningerne tillader det).
Vi anbefaler især at du får målt radon, hvis:
Du bor i ældre hus med terrændæk, kælder eller krybekælder.
Du har et hus med utætheder mod jord (synlige revner, gamle gulve, gennemføringer).
Du oplever, at kælderen føles “stillestående” og sjældent bliver luftet ordentligt ud.
Du bor i et område, hvor radon kan være mere udbredt, fx dele af Østsjælland eller på Bornholm.
Du har lavet energiforbedringer (fx tættere vinduer/isolering), som kan sænke det naturlige luftskifte og dermed øge risikoen for ophobning.
En praktisk tommelfingerregel: Hvis du har gjort huset mere tæt for at spare energi, bør du være ekstra opmærksom på at sikre et kontrolleret luftskifte. Ellers kan du få den klassiske kombination af højere CO₂, mere fugt og højere radon—uden at der nødvendigvis er tydelige “symptomer”, før du måler.
Hvis du er landet her, fordi du søger på “Radonmåling i boliger afslører ofte forhøjede niveauer over 100-200 Bq/m³, især i ældre danske huse med direkte jordkontakt eller i radonprone områder som Østsjælland og Bornholm, hvor undergrunden (granit, moræneler) frigiver gasen.”, så er næste skridt enkelt: Få målt korrekt – og hvis niveauet er forhøjet, så få en løsning, der skaber stabilt luftskifte og bedre trykbalance året rundt.
Vi hjælper dagligt boligejere i netop de boligtyper, hvor radon typisk bliver et problem: ældre huse før 1990’erne, huse med terrændæk, kælder eller krybekælder – og boliger i områder som Østsjælland og Bornholm, hvor undergrunden kan bidrage til forhøjede værdier.
For mange er det mest effektive at kombinere korrekt måling med en robust løsning: målrettet mekanisk ventilation med varmegenvinding i de rum, hvor man opholder sig mest, og hvor radon typisk ophober sig. Det giver en praktisk hverdag, hvor du ikke skal “huske at lufte ud” på den rigtige måde for at få effekten.
Nej. Radon kan ikke “gættes” ud fra lugt eller synlige tegn. Du skal måle for at vide, om niveauet er forhøjet.
Vi ser typisk de højeste koncentrationer i perioden oktober til april, hvor naturligt luftskifte ofte er lavere, og undertryk kan være mere udtalt.
Typisk anbefales dosimetre i 2-3 måneder, så du får et stabilt gennemsnit, der tager højde for udsving fra vejr, temperatur og daglig brug af boligen.
Mål i opholdsrum (fx stue) og soveværelse, og gerne også i kælder, hvis du har en. Placér dosimetre væk fra sol, varmekilder og tydelige trækzoner.
Når løsningen er projekteret og indreguleret rigtigt, ser vi i praksis ofte reduktioner i størrelsesordenen 48–80%.
Det afhænger af huset. Mange får bedst resultat med en helhed: tætning af tydelige utætheder mod jord, ventilation for stabilt luftskifte og i nogle tilfælde radonsug, hvis fundament og adgangsforhold gør det oplagt.
Ring 30 31 32 03 eller besøg https://ballingventilation.dk/kontakt/
Få tilbud
Ring til os