Skip to content Estimeret læsetid: 9 minutter
Når du som boligejer, ejerforening eller administrator søger efter DS 428:2019 om brandsikring af ventilationsanlæg, handler det sjældent kun om teknik. Det handler om tryghed, lovlighed, indeklima og en ventilationsløsning, der fungerer sikkert i netop din boligtype. Det gælder uanset om du bor i en ældre etageejendom på Østerbro, en klassisk Frederiksberg-ejendom, en villa i Vanløse eller et nyere byggeri i Ørestad.
Hos Balling Ventilation arbejder vi med boligventilation, hvor brandsikkerhed, fugtstyring, varmegenvinding og komfort tænkes sammen fra starten. Mange ventilationsproblemer i København og omegn opstår, når anlæg bliver ændret, eftermonteret eller udbygget uden tilstrækkelig forståelse for bygningens brandmæssige opdeling. Her er DS 428:2019 central, fordi standarden fastlægger de brandtekniske krav til ventilationsanlæg, så systemet ikke spreder brand og røg mellem boliger, rum eller brandmæssige enheder.
Et godt ventilationsanlæg skal ikke kun flytte luft. Det skal gøre det sikkert. Det skal være dimensioneret fornuftigt, placeret korrekt, monteret med egnede materialer og indgå i bygningens samlede brandstrategi. I praksis betyder det, at en løsning, der virker enkel i én bolig, kan være forkert i en anden, hvis bygningen har fælles skakte, brandceller, teknikrum eller kanaler, der passerer gennem brandadskillende konstruktioner.
DS 428:2019 om brandsikring af ventilationsanlæg beskriver, hvordan mekaniske ventilationsanlæg skal indrettes, udføres, afprøves og vedligeholdes, så risikoen for brandopståen, brandudvikling og røgspredning via ventilationssystemet minimeres. Standarden omfatter blandt andet kanaler, gennemføringer, brandspjæld, røgspjæld, aggregater og teknikrum, som alle skal vurderes som en del af bygningens samlede brandsikkerhed.
For en boligejer kan det lyde abstrakt, men konsekvensen er konkret. Hvis en ventilationskanal forbinder flere lejligheder, etager eller brandceller uden korrekt sikring, kan røg og varme få en utilsigtet vej gennem bygningen. Det er netop den type risiko, DS 428 skal forhindre. En kanal er derfor ikke bare en kanal; den kan være en potentiel røgvej, hvis den ikke er tænkt ind i brandstrategien.
Standarden omfatter blandt andet projektering af ventilationsanlæg, udførelse og korrekt montage, afprøvning af brandtekniske funktioner, drift og vedligeholdelse, sikring mod røg- og brandspredning via kanaler, brandtætninger ved gennemføringer, placering og funktion af brand- og røgespjæld samt samspillet mellem ventilation og bygningens brandstrategi.
DS 428 dækker de brandtekniske forhold. Selve dimensioneringen af luftmængder, komfort, energieffektivitet og indeklima hænger også sammen med blandt andet DS 447 og BR18. Derfor bør ventilation vurderes som en helhed. Du skal både have frisk luft, lav fugt, god komfort og en løsning, der respekterer bygningens brandmæssige opdeling. En installation kan derfor godt være teknisk velfungerende på luftmængder, men stadig være utilstrækkelig, hvis brandtætninger, spjæld eller dokumentation ikke er på plads.
I praksis handler det ofte om at stille de rigtige spørgsmål tidligt. Hvor går kanalerne? Hvilke brandceller passerer de igennem? Er der fælles skakte? Er eksisterende aftræk egnede? Kan service udføres sikkert? Og reagerer anlægget korrekt ved brandrelaterede hændelser? Jo tidligere disse forhold bliver afklaret, desto lettere er det at vælge en løsning, der både er driftssikker, komfortabel og brandsikker.
København har en stor blanding af boligtyper, og netop derfor varierer de ventilationsmæssige og brandtekniske udfordringer meget fra område til område. På Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg arbejder Balling Ventilation ofte med ældre etageejendomme fra slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Mange af disse bygninger er oprindeligt opført med naturlig ventilation via skorstene, aftrækskanaler, utætheder og senere fælles udsugning.
Når der i dag eftermonteres mekanisk ventilation, varmegenvinding eller nye aftræksløsninger, skal man være meget opmærksom på, om nye kanaler forbinder lejligheder på tværs af brandmæssige enheder. I ældre københavnske ejendomme ses ofte smalle installationsskakte, ældre aftrækskanaler med ukendt tæthed, badeværelser etableret senere end bygningens oprindelige konstruktion, ombyggede køkkener med ændrede aftræksforhold og tagrum, hvor teknik tidligere er placeret uden optimal brandadskillelse.
I Valby, Vanløse, Brønshøj, Hvidovre og Rødovre er der mange villaer, rækkehuse og parcelhuse, hvor indeklimaproblemer ofte knytter sig til kældre, terrændæk, efterisolering og nye vinduer. Her er brandkravene typisk enklere, når ventilationsanlægget kun betjener én bolig. Det betyder dog ikke, at man kan se bort fra korrekt udførelse. Gennemføringer, kanalføring, aggregatplacering og materialevalg skal stadig udføres forsvarligt.
I nyere områder som Ørestad, Nordhavn, Carlsberg Byen og Sydhavn møder vi i højere grad tætte lavenergiboliger og højere boligbyggerier med balanceret ventilation og varmegenvinding. Her skal DS 428 tænkes ind allerede i projekteringen, fordi fælles ventilationsstammer, brandceller, teknikrum og røgkontrol er en integreret del af bygningens samlede sikkerhed. I den nyere udgave af DS 428 er højdegrænsen for præaccepterede standardløsninger hævet fra 22 meter til 45 meter, hvilket har betydning for mange moderne etagebyggerier.
Forskellen mellem boligtyperne er vigtig. En decentral løsning i et soveværelse i en villa har andre risici end et centralt anlæg i en etageejendom med fælles skakte. En kælder i Vanløse med fugtproblemer kræver en anden vurdering end en tæt nybygget lejlighed i Ørestad. Fælles for alle scenarier er dog, at ventilation skal ses i sammenhæng med bygningens konstruktion, anvendelse og brandmæssige opdeling.
Uanset om du har behov for ventilation i badeværelse, kælder eller hele hjemmet, tilbyder vi gennemsigtige priser og løsninger tilpasset dine behov. Se hvad det koster – og hvad du får for pengene.
I ældre etageboliger før cirka 1960 er der ofte ikke et moderne, centralt mekanisk ventilationsanlæg fra starten. Ventilationen har historisk været baseret på naturligt aftræk, skorstene og utætheder i klimaskærmen. Når disse ejendomme får nye vinduer, efterisolering eller tætnes af energihensyn, falder den naturlige luftudskiftning markant. Resultatet er ofte fugt på ruder, tung luft, risiko for skimmel og utilstrækkeligt aftræk fra bad og køkken.
Når der etableres eller rådgives om mekanisk ventilation i denne type bygning, bør risikoen for, at ventilationssystemet utilsigtet skaber en forbindelse mellem flere lejligheder, altid vurderes. Hver lejlighed er normalt en brandmæssig enhed, og ventilationen må ikke give røg eller flammer mulighed for at sprede sig mellem enhederne. Det gælder især, hvis eksisterende skorstene, gamle aftrækskanaler eller fælles skakte ønskes genbrugt.
Den praktiske gennemgang handler blandt andet om, hvorvidt kanaler passerer gennem brandadskillende konstruktioner, om gennemføringer er brandtætnet korrekt, om der kræves brand- eller røgespjæld, om eksisterende skakte kan anvendes sikkert, om aggregater er placeret i egnede brandsikrede rum, og om drift og service kan udføres korrekt efter installation. Det kan være nødvendigt at sammenholde tegninger, bygningshistorik, renoveringer og faktiske forhold i ejendommen.
Problemer ses især i ejendomme, hvor ventilationen er bygget om ad flere omgange. En tidligere køkkenrenovering, et nyt badeværelse eller en hjemmelavet kanal kan virke uskyldig, men brandteknisk kan det skabe en uønsket genvej for røg. Derfor er det ofte en fordel at få hele systemet gennemgået, før man etablerer nye anlæg eller tilslutter flere rum til eksisterende aftræk.
I mange boligblokke fra perioden 1960 til 2000 er der central udsugning fra badeværelser og køkkener via fælles skakte. Det kan fungere fint, men ved opgradering til balanceret ventilation eller varmegenvinding ændrer man ofte på de oprindelige luftveje. Her skal fælles kanaler sikres, så de ikke kan sprede røg mellem lejligheder.
Det er her brand- og røgespjæld, korrekt brandsektionering i skakte og systematisk afprøvning bliver vigtigt. Brand-, flamme-, røg- og røgevakueringsspjæld skal fungere, når de skal. Det gælder blandt andet ved detektering af røg, ved anlægsstop og ved forsyningssvigt. Spjæld og røgventilatorer, der indgår i brand- og røgsikring, skal afprøves automatisk hver uge, og der skal udføres manuel årlig afprøvning med dokumentation.
Drift og dokumentation bliver ofte overset i boligbyggeri. Men et brandteknisk system er kun sikkert, hvis det både er korrekt monteret og efterfølgende kontrolleret. Derfor bør ejerforeninger og administratorer få gennemgået ventilationsanlægget, især hvis der er udført renoveringer, nye badeværelser, ændret udsugning eller energioptimering. En gennemgang kan afdække, om brandspjæld i ventilationsanlæg er korrekt valgt, placeret, tilsluttet og testet.
For en ejerforening er fordelen ved en systematisk vurdering, at man får et bedre beslutningsgrundlag. Man kan prioritere nødvendige forbedringer, planlægge service, undgå uigennemtænkte enkeltløsninger og sikre, at fælles installationer ikke forringes af individuelle ombygninger i lejlighederne. Ulempen er, at det kan kræve adgang til flere boliger, skakte og teknikrum, men gevinsten er typisk større driftssikkerhed og bedre overblik.
I nybyggeri og renoverede lavenergiboliger efter cirka 2006 er klimaskærmen typisk meget tæt. Det er positivt for energiforbruget, men det betyder også, at boligen er afhængig af styret ventilation. Mange nyere boliger har balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding, hvor frisk luft tilføres opholdsrum, og brugt luft udsuges fra bad, bryggers og køkkenområder.
Her er udfordringen ikke kun at få tilstrækkelige luftmængder. Anlægget skal også indgå korrekt i brandstrategien. Det gælder især i etagebyggeri, hvor ventilationsstammer, teknikrum og brandceller skal hænge sammen med bygningens samlede brandkoncept. Aggregater skal placeres korrekt, kanaler skal have den nødvendige brandmæssige udførelse, gennemføringer skal være tætte og brandmæssigt forsvarlige, og fælles ventilationsstammer skal være beskyttet mod røgspredning.
Et effektivt ventilationsanlæg må aldrig projekteres isoleret med fokus på luftmængder alene. Det skal passe til bygningens brandmæssige opdeling, energikrav og komfortbehov. I en tæt bolig kan mangelfuld indregulering give støj, træk, for højt energiforbrug eller utilstrækkelig udsugning fra fugtbelastede rum. I etagebyggeri kan fejl i brandstrategien derudover skabe alvorlige sikkerhedsproblemer.
I ældre og lavtliggende huse i København og omegn, eksempelvis villaer med kælder i Vanløse, Brønshøj, Valby, Hvidovre eller på Frederiksberg, ses ofte fugtproblemer, dårlig luftcirkulation og perioder med tung kælderluft. radon kan også være relevant i boliger med direkte kontakt til jorden, terrændæk eller ældre kælderkonstruktioner. Den konkrete risiko bør altid vurderes ud fra målinger og bygningens konstruktion.
Når ventilation etableres for at reducere fugt, forbedre luftskifte eller understøtte radonhåndtering, skal den brandtekniske del stadig være korrekt. En ny kanal, et nyt aggregat eller et ændret undertryk i kælderen må ikke skabe problemer i forhold til brandadskillelse, røgspredning eller driftssikkerhed.
En helhedsvurdering ser blandt andet på fugtbelastning, CO₂-niveau, kælderens anvendelse, mulig radonproblematik, undertryk og luftveje, brandceller, kanalgennemføringer og valg af anlægstype. I nogle boliger kan en enkel løsning til ét rum være tilstrækkelig. I andre tilfælde er balanceret ventilation, undertryksregulering eller en mere samlet løsning nødvendig. Valget afhænger af, om kælderen bruges til opbevaring, vaskerum, ophold, hobbyrum eller beboelseslignende formål.
I mange københavnske boliger er der ikke plads eller økonomisk mening i at etablere et stort kanalsystem. Her kan decentral ventilation eller énrumsløsninger være en stærk løsning, især i soveværelser, kældre, vådrum eller boliger, hvor man vil undgå omfattende indgreb i fælles skakte.
En stor fordel ved énrumsløsninger er, at de er enkle og hurtige at installere. Professionel montering tager typisk én dag, og boligejeren oplever minimal gene. Det gør løsningen velegnet i både lejligheder, villaer og rækkehuse, hvor man ønsker bedre indeklima uden et omfattende byggeprojekt.
Ved decentrale løsninger skal placering, gennemføring, fugtbelastning, støj, luftretning og bygningens konstruktion stadig vurderes. I etageejendomme skal man også være opmærksom på facadeforhold, ejerforeningens regler og brandmæssige forhold omkring gennemføringer. En løsning kan være praktisk og hurtig, men den må ikke etableres på en måde, der svækker klimaskærm, brandadskillelse eller komfort.
Hos Balling Ventilation tilbydes blandt andet følgende produkter og priser. Alle priser er inkl. moms og komplet montering, hvor der er angivet en fast pris.
| Produkt | Egnet til | Funktioner | Pris inkl. moms og komplet montering |
|---|---|---|---|
| bsk zephyr V3 | Bolig, vådrum, kælder og soverum | Komplet varmegenvinding, wifi og nattetilstand | 7.300 kr. |
| duka one Pro50+ | Bolig, soveværelse og kælderrum | Decentral ventilation med varmegenvinding | 7.000 kr. |
| Duka One S6 Plus | Bolig- og soverum, men ikke vådrum | Énrumsløsning med varmegenvinding | 7.800 kr. |
| Duka One S6 Plus Wi-Fi | Bolig- og soverum, men ikke vådrum | Samme løsning med Wi-Fi-styring | 8.800 kr. |
| Duka One S6B Plus | Vådrum | Varmegenvinding | 7.800 kr. |
| Duka Pro 70 TH | Vådrum og boligrum | Fugt- og tidsstyring | Afhænger af konkret vurdering |
| TriaAir NOTUS | Decentral løsning | Varmegenvinding og fugtstyring | Afhænger af konkret vurdering |
En fast pris gør det lettere at sammenligne løsninger, men den rigtige løsning afhænger stadig af rummet og bygningen. Et vådrum stiller andre krav end et soveværelse. En kælder med fugtbelastning kræver andre overvejelser end et tørt opholdsrum. En lejlighed i en ejerforening kan desuden kræve hensyn til facade, støj, fælles installationer og vedtægter.
En klassisk fejl er mangelfuld eller hjemmelavet kanalføring. Det kan være fleksible slanger, utætte samlinger, kanaler ført uhensigtsmæssigt gennem konstruktioner eller tilslutninger til gamle aftræk uden tilstrækkelig vurdering. Det kan give dårlig sugeevne, støj, fugtproblemer og i værste fald brandmæssige svagheder.
En anden fejl er manglende eller fejlmonterede brandspjæld. Hvis spjæld ikke er korrekt valgt, placeret, tilsluttet og testet, giver de ikke den sikkerhed, man forventer. Et brandspjæld er ikke bare en komponent. Det er en del af et samlet system, hvor kanaler, styring, detektering, strømforsyning, afprøvning og dokumentation skal hænge sammen.
Der ses også ventilationsaggregater placeret i tagrum uden tilstrækkelig brandadskillelse. Tidligere blev teknik ofte placeret, hvor der var plads. I dag er vurderingen mere skarp. Uudnyttelige tagrum er ikke egnede som tilfældige teknikområder, og ventilationsanlæg bør placeres i brandsikrede rum, hvor adgang, service og brandmæssig adskillelse er gennemtænkt.
Endelig er manglende samspil mellem brandstrategi og ventilationsdesign en hyppig udfordring. Hvis ventilationen kun projekteres ud fra luftmængder, risikerer man at overse bygningens brandceller, røgveje og driftskrav. Derfor er en professionel gennemgang ofte den bedste start, før man udskifter, udbygger eller etablerer nyt anlæg.
Når Balling Ventilation rådgiver om ventilation i relation til DS 428, starter vurderingen med bygningen og ikke med produktet. Der ses på boligtype, byggeår, nuværende ventilation, fugtforhold, anvendelse, brandmæssig opdeling og ønsker til komfort. Det giver et bedre grundlag for at vælge en løsning, der passer til den konkrete bolig.
For private boligejere kan opgaven være en enkel énrumsløsning i et soveværelse, et vådrum eller en kælder. For ejerforeninger kan det være en gennemgang af fælles skakte, central udsugning, brandspjæld og muligheder for opgradering. For nyere byggeri kan det handle om drift, service, dokumentation og optimering af eksisterende ventilationsanlæg.
Målet er at skabe løsninger, der er driftssikre, energieffektive, komfortable, tilpasset boligens konstruktion, udført med respekt for DS 428’s brandtekniske principper, praktiske at vedligeholde og klare for kunden. Balling Ventilation anbefaler ikke en større løsning end nødvendigt, men går heller ikke på kompromis med sikkerhed, fugthåndtering eller korrekt udførelse.
DS 428:2019 er en standard, der beskriver brandtekniske krav til ventilationsanlæg. Den handler om, hvordan anlæg skal projekteres, udføres, afprøves og vedligeholdes, så brand og røg ikke spredes via ventilationssystemet.
Ja, DS 428 er relevant for boligventilation, når ventilationsanlægget kan påvirke bygningens brandmæssige opdeling. Den er især vigtig i etageejendomme, boligblokke, fælles skakte og bygninger med flere brandmæssige enheder.
Nej. I en villa, hvor anlægget kun betjener én bolig, er forholdene ofte enklere. I etageejendomme er der typisk større fokus på brandceller, fælles skakte, gennemføringer, brandspjæld, røgespjæld og dokumentation.
Ja. Spjæld og røgventilatorer, der indgår i brand- og røgsikring, skal afprøves automatisk hver uge, og der skal udføres manuel årlig afprøvning med dokumentation.
Ja, i mange boliger kan en decentral énrumsløsning være tilstrækkelig til soveværelse, kælder, vådrum eller enkelte opholdsrum. Det afhænger dog af fugtbelastning, rumtype, bygningens konstruktion, facadeforhold og eventuelle brandmæssige forhold.
Bor du i København, Frederiksberg, Vanløse, Valby, Brønshøj, Hvidovre, Ørestad, Nordhavn eller omegn, og er du i tvivl om dit ventilationsanlæg lever op til de brandtekniske krav i DS 428:2019 om brandsikring af ventilationsanlæg? Balling Ventilation kan hjælpe med en konkret vurdering af fugt, luftskifte, skakte, brandspjæld, røgespjæld, gennemføringer, aggregatplacering og mulige forbedringer.
Uanset om du har fugt i kælderen, dårlig luft i soveværelset, problemer med fælles udsugning i en etageejendom eller ønsker en ny decentral ventilationsløsning med varmegenvinding, kan du få rådgivning om den rigtige vej videre.
Ring 30 31 32 03 eller besøg ballingventilation.dk/kontakt/